Det norske Storting.
Norges Höitidsstund er kommen,Aabnet har sig Tingets Hal,Höit og lydt i HelligdommenRöster nu hver Norges Dal.Agdesid og TröndelagenSammen nu kan vexle Ord;Dovre i sin Döl er dragenNu til Tinge for sit Nord.
Se, der sidder GudbrandsdalenI en gammel Gubbe graa!Naar han reiser sig i Salen,Hörer alle Fylker paa.Blaa som sine egne FjordeSidder de dervesterfra;Höie Opland tar tilordeSom paa sit Eidsivia.184Der er Horden og Haalogen;Dölen taler Landets Ret.Som den klare Øx i SkogenDybt og hjemligt klinger det.Norge hörer gamle Stemmer,Asbjörns Röst fra Medalhus;Onde Tiders Flugt forglemmerDets Erindring i sin Rus.
Nidaros og Björgvin sidderDer i gjæve Borgermænd,I en Dommer og en RidderTriner Oslo frem igjen.
O, hvad Fryd for dine Taarne,Akershus i hviden Sky!Herredag af odelsbaarneSamles atter i dit Ly.
Haakons Hal og Olavs KirkeReise ville de af Grus.Ha, det var Nordmannavirke;Var det ikke, Akershus?O, hvad Fryd for dine Taarne,Saa du Haakons Tid igjen!Det beror paa Norges kaarne:Tidens Guder er dens Mænd.
H. Wergeland.
Det norske Storting.
Norges Höitidsstund er kommet,Åpnet har seg Tingets Hal,Høyt og lydt i helligdommenRøster nå hver Norges dal.Agdesid og TröndelagenSammen nå kan veksle ord;Dovre i sin døl er dragenNå til Tinge for sitt nord.
Se, der sitter GudbrandsdalenI en gammel gubbe grå!Når han reiser seg i salen,Hører alle fylker på.Blå som sine egne FjordeSitter de dervesterfra;Høye Opland tar til ordeSom på sitt Eidsivia.184Der er Horden og Haalogen;Dølen taler Landets rett.Som den klare øks i skogenDypt og hjemlig klinger det.Norge hører gamle stemmer,Asbjörns røst fra Medalhus;Onde Tiders flukt forglemmerDets erindring i sin Rus.
Nidaros og Björgvin sitterDer i gjeve borgermenn,I en Dommer og en ridderTriner Oslo frem igjen.
O, hva fryd for dine tårn,Akershus i hvit sky!Herredag av odelsbårneSamles atter i ditt ly.
Haakons Hal og Olavs KirkeReise ville de av grus.Ha, det var Nordmannavirke;Var det ikke, Akershus?O, hva fryd for dine tårn,Så du Haakons tid igjen!Det beror på Norges kårne:Tidens guder er dens menn.
H. Wergeland.