Aldrig lykkedes det nogen Statsmand i kortere Tid at erhverve sig Folkets Høiagtelse og Kjærlighed end Prins Kristian August. Han havde aabne Øren og venlige Ord for enhver, der i denne ulykkessvangre Tid nærmede sig ham for at søge Hjelp og Raad. Hans første Tiltale, naar man traadte ind i hans simple Audiens-Gemak, hvortil stedse var let Adgang, var alvorlig, ja streng, og man kunde skræmmes for det markerede Ansigt. Det var hans Vane med raske Skridt at gaa hen mod den indtrædende og tiltale ham i en vis barsk Tone med det Spørgsmaal: „Hvad staar til Tjeneste?“ Men naar Samtalens Gjenstand var aabnet, formildedes hans Væsen, og med den største Venlighed, Simpelhed og Deltagelse gik han ind i den omhandlede Materie og gav det Raad og den Hjelp, som stod ham tilrede. Sedvanligen foregik Samtalen under en hurtig Gang op og ned i Værelset. Hans Indtægter som General tillod ham ikke at føre nogen stor Pragt i hin for Landets Embedsmænd i Almindelighed kummerfulde Tid; med hans ringe Appanage af Fyrstendømmet Augustenborg og forholdsmæssigen ubetydelige Arvemidler kunde han ei omgive sig med fyrstelig Glans; men ved ædlere Midler understøttede han sin ophøiede Stilling og banede sig Vei til Folkets Kjærlighed. Prins Kristian Augusts Nærværelse i Norge ved Krigens Udbrud maa betragtes som en stor Lykke for det norske Folk. Ikke alene havde det i ham en erfaren 174og dygtig Krigsmand, som ledede Hærens Seiersdaad i den strax paafølgende Krig med Sverige; men det havde og i ham en i flere Henseender udmærket Personlighed, der i de første Krigens Aar levede og virkede alene for Norges Vel, og i hvem Nationens Kjærlighed og Høiagtelse koncentrerede sig i en udmærket Grad. Nationens Begeistring for Prins Kristian August var af en anden Art og havde en dybere Rod end den, som siden føltes i saa høi Grad for Prins Kristian Fredrik. Ingen udvortes Glans eller Kongedømmets ligesom usynlige Indflydelse endog paa den mest frisindede Mand frembragte eller understøttede denne Nationens Kjærlighed for Prins Kristian August. Den tolkedes ikke i saa mange Taler og Sange i Templer og Festiviteter; men den udbredtes i Stilhed og trængte dybere til Hjertet. Denne Hengivenhed fremkaldte ikke alene mangen ædel patriotisk Daad; men under disse varme Følelser for den norske Regjerings elskede Formand skabtes Tanken om en lykkelig Forfatning, bygget paa en større Nationalselvstændigheds Grundvold, og Norges Forhold til Prins Kristian August udgjorde, ligesom Nationen uafvidende og visseligen uden Prinsens personlige Medvirkning, det første Afsondringselement fra det gamle Dynasti. Norge havde i sine forskjellige kritiske Stillinger under og efter den sidste Krig det Held, at høit begavede og fædrelandssindede Mænd stod tilrede for at understøtte Fædrelandets Sag og lede den til et ønskeligt Resultat. Det er derhos en Erfaring, som alle Landes Historie giver os i Hænde, at store Mænd skabes under store Statsomvæltninger; thi det slumrende Geni og Mod vækkes under Fædrelandets Farer. Da Prins Kristian August, kaldet til en høiere Stilling, forlod Norge, traadte andre udmerkede Mænd frem paa Skuepladsen, der med Hensyn til Rigets indvortes Bestyrelse kunde siges at erstatte hans Savn. Elsket paa samme Maade som han er aldrig nogen siden bleven i Norge.

J. Aall.

Aldri lyktes det noen statsmann i kortere tid å erverve seg Folkets høyaktelse og Kjærlighed enn prins Kristian August. Han hadde åpne Øren og vennlige ord for enhver, der i denne ulykkessvangre tid nærmet seg ham for å søke hjelp og råd. Hans første tiltale, når man trådte inn i hans simple audiens-gemakk, hvortil stedse var lett adgang, var alvorlig, ja streng, og man kunne skremmes for det markerte ansikt. Det var hans vane med raske skritt å gå hen mot den inntredende og tiltale ham i en viss barsk Tone med det spørsmål: „Hva står til tjeneste?“ Men når Samtalens gjenstand var åpnet, formildedes hans vesen, og med den største vennlighet, simpelhet og deltagelse gikk han inn i den omhandlede materie og ga det råd og den hjelp, som stod ham tilrede. Sedvanligen foregikk samtalen under en hurtig gang opp og ned i værelset. Hans Indtægter som general tillot ham ikke å føre noen stor prakt i hin for Landets embetsmenn i alminnelighet kummerfulle tid; med hans ringe Appanage av Fyrstendømmet Augustenborg og forholdsmæssigen ubetydelige Arvemidler kunne han ei omgive seg med fyrstelig glans; men ved edlere midler understøttet han sin opphøyde stilling og banet seg vei til Folkets Kjærlighed. Prins Kristian Augusts Nærværelse i Norge ved Krigens utbrudd må betraktes som en stor lykke for det norske folk. Ikke alene hadde det i ham en erfaren 174og dyktig krigsmann, som ledede Hærens seiersdåd i den straks påfølgende krig med Sverige; men det hadde og i ham en i flere henseender utmerket personlighet, der i de første Krigens år levde og virket alene for Norges Vel, og i hvem nasjonens Kjærlighed og høyaktelse koncentrerede seg i en utmerket grad. Nasjonens begeistring for prins Kristian August var av en annen art og hadde en dypere rot enn den, som siden føltes i så høy grad for prins Kristian Fredrik. Ingen utvortes glans eller Kongedømmets likesom usynlige innflytelse endog på den mest frisinnede mann frembrakte eller understøttet denne nasjonens Kjærlighed for prins Kristian August. Den tolkedes ikke i så mange Taler og sanger i templer og festiviteter; men den udbredtes i stillhet og trengte dypere til Hjertet. Denne hengivenhet fremkalte ikke alene mangen edel patriotisk Daad; men under disse varme følelser for den norske Regjerings elskede formann skabtes tanken om en lykkelig forfatning, bygget på en større Nationalselvstændigheds grunnvoll, og Norges forhold til prins Kristian August utgjorde, likesom nasjonen uafvidende og visseligen uten Prinsens personlige medvirkning, det første avsondringselement fra det gamle dynasti. Norge hadde i sine forskjellige kritiske stillinger under og etter den siste krig det held, at høyt begavede og fædrelandssindede menn stod tilrede for å understøtte Fædrelandets Sag og lede den til et ønskelig resultat. Det er derhos en erfaring, som alle Landes historie giver oss i Hænde, at store menn skapes under store statsomveltninger; thi det slumrende geni og mot vekkes under Fædrelandets Farer. Da Prins Kristian August, kalt til en høyere stilling, forlot Norge, trådte andre udmerkede menn frem på skueplassen, der med hensyn til Rigets innvortes Bestyrelse kunne siges å erstatte hans savn. Elsket på samme måte som han er aldri noen siden blitt i Norge.

J. Aall.