Læreplanatlas
Tredie DelIII. FÆDRELANDSHISTORISKE FORTÆLLINGER.

Kristian August.

Aall

173

Aldrig lykkedes det nogen Statsmand i kortere Tid at erhverve sig Folkets Høiagtelse og Kjærlighed end Prins Kristian August. Han havde aabne Øren og venlige Ord for enhver, der i denne ulykkessvangre Tid nærmede sig ham for at søge Hjelp og Raad. Hans første Tiltale, naar man traadte ind i hans simple Audiens-Gemak, hvortil stedse var let Adgang, var alvorlig, ja streng, og man kunde skræmmes for det markerede Ansigt. Det var hans Vane med raske Skridt at gaa hen mod den indtrædende og tiltale ham i en vis barsk Tone med det Spørgsmaal: „Hvad staar til Tjeneste?“ Men naar Samtalens Gjenstand var aabnet, formildedes hans Væsen, og med den største Venlighed, Simpelhed og Deltagelse gik han ind i den omhandlede Materie og gav det Raad og den Hjelp, som stod ham tilrede. Sedvanligen foregik Samtalen under en hurtig Gang op og ned i Værelset. Hans Indtægter som General tillod ham ikke at føre nogen stor Pragt i hin for Landets Embedsmænd i Almindelighed kummerfulde Tid; med hans ringe Appanage af Fyrstendømmet Augustenborg og forholdsmæssigen ubetydelige Arvemidler kunde han ei omgive sig med fyrstelig Glans; men ved ædlere Midler understøttede han sin ophøiede Stilling og banede sig Vei til Folkets Kjærlighed. Prins Kristian Augusts Nærværelse i Norge ved Krigens Udbrud maa betragtes som en stor Lykke for det norske Folk. Ikke alene havde det i ham en erfaren 174og dygtig Krigsmand, som ledede Hærens Seiersdaad i den strax paafølgende Krig med Sverige; men det havde og i ham en i flere Henseender udmærket Personlighed, der i de første Krigens Aar levede og virkede alene for Norges Vel, og i hvem Nationens Kjærlighed og Høiagtelse koncentrerede sig i en udmærket Grad. Nationens Begeistring for Prins Kristian August var af en anden Art og havde en dybere Rod end den, som siden føltes i saa høi Grad for Prins Kristian Fredrik. Ingen udvortes Glans eller Kongedømmets ligesom usynlige Indflydelse endog paa den mest frisindede Mand frembragte eller understøttede denne Nationens Kjærlighed for Prins Kristian August. Den tolkedes ikke i saa mange Taler og Sange i Templer og Festiviteter; men den udbredtes i Stilhed og trængte dybere til Hjertet. Denne Hengivenhed fremkaldte ikke alene mangen ædel patriotisk Daad; men under disse varme Følelser for den norske Regjerings elskede Formand skabtes Tanken om en lykkelig Forfatning, bygget paa en større Nationalselvstændigheds Grundvold, og Norges Forhold til Prins Kristian August udgjorde, ligesom Nationen uafvidende og visseligen uden Prinsens personlige Medvirkning, det første Afsondringselement fra det gamle Dynasti. Norge havde i sine forskjellige kritiske Stillinger under og efter den sidste Krig det Held, at høit begavede og fædrelandssindede Mænd stod tilrede for at understøtte Fædrelandets Sag og lede den til et ønskeligt Resultat. Det er derhos en Erfaring, som alle Landes Historie giver os i Hænde, at store Mænd skabes under store Statsomvæltninger; thi det slumrende Geni og Mod vækkes under Fædrelandets Farer. Da Prins Kristian August, kaldet til en høiere Stilling, forlod Norge, traadte andre udmerkede Mænd frem paa Skuepladsen, der med Hensyn til Rigets indvortes Bestyrelse kunde siges at erstatte hans Savn. Elsket paa samme Maade som han er aldrig nogen siden bleven i Norge.

J. Aall.