154

Kort Adeler var sig en Helt saa sterk,Hans Ry for saa vide om Lande;Han öved saa mangt et KjæmpeverkAlt ved de fremmede Strande.

155I Miklegard hörtes hans Navn med Skræk,De Tyrker kun lidet ham hued;Han slog saa mange med Sverdet kjæk,Fem tusind med Lænker han kued.

Ved Tenedos toned hans Seierssang,Mens enlige Snekke han böded;Da kom Herr Ibrahim, sterk og lang,Af Harme den Muselman glöded.

Med tusinde Mand han mod Helten for,Ham tyktes Seiren alt vunden;Paa søndrede Snekke de sprang ombordOg raabte paa Kristenhunden.

Paa Dækket der öves saa haard en Færd,Saa mangen Kristenhelt blöder;Kort Adeler svinger sit gode Sverd,Han flux den Muselman möder.

Herr Ibrahim efter hans Hoved slog;Men det vilde Helten ei slippe;Med höire Haand han det Slag modtog;Men nu vilde Styrken ham glippe.

Med venstre Haand tog han Sverdet fat,Og nu for han ikke med Lempe;Paa Dækket der faldt et Hoved saa brat,Det tabte den tyrkiske Kjæmpe.

Nu faldt hver Muselmans Sverd og Mod,Som Dyr de lode sig binde;Fra Tenedos seiled den Kjæmpe godMed Seier for flyvende Vinde.

Kort Adeler frem for sin Konge stod;Ei Heltens Hæder var ringe:Et Banner han lagde for Kongens FodOg Ibrahims vældige Klinge.

Nu ligger Helten i sorten Muld,Han klöver ei flere Pander;Men Danmark gjemmer end tro som GuldHans Navn, hans Sverd og hans Banner.

B. S. Ingemann.

154

Kort Adeler var seg en helt så sterk,Hans Ry for så vide om land;Han öved så mangt et kjempeverkAlt ved de fremmede Strande.

155I Miklegard hørtes hans navn med skrekk,De tyrker kun lite ham hued;Han slo så mange med sverdet kjekk,Fem tusind med lenker han kuet.

Ved Tenedos tonet hans Seierssang,Mens enlige snekke han böded;Da kom Herr Ibrahim, sterk og lang,Av Harme den muselman glöded.

Med tusen mann han mot helten for,Ham tyktes seieren alt vunden;På søndrede snekke de sprang ombordOg ropte på Kristenhunden.

På dekket der øves så hard en ferd,Så mangen Kristenhelt blöder;Kort Adeler svinger sitt gode sverd,Han fluks den muselman möder.

Herr Ibrahim etter hans hode slo;Men det ville helten ei slippe;Med høyre hånd han det slag mottok;Men nå ville styrken ham glippe.

Med venstre hånd tok han sverdet fat,Og nå for han ikke med lempe;På dekket der falt et hode så brat,Det tapte den tyrkiske kjempe.

Nå falt hver Muselmans sverd og mot,Som Dyr de lot seg binde;Fra Tenedos seilte den kjempe godMed Seier for flygende vinder.

Kort Adeler frem for sin Konge stod;Ei Heltens Hæder var ringe:Et banner han la for Kongens fotOg Ibrahims veldige Klinge.

Nå ligger helten i sorten Muld,Han kløver ei flere panner;Men Danmark gjemmer enn tro som gullHans Navn, hans sverd og hans banner.

B. S. Ingemann.