Medens Presten Øistein Baardssøn en Søndag stod paa Prædikestolen i Rakkestad Kirke og forklarede Dagens Text for Menigheden, kom der Bud ind i Kirken, at fiendtlige Tropper rykkede ind i Sognet, og at de allerede var i Nærheden. Vi førte dengang en Krig med de svenske, der varede i syv lange og ulykkelige Aar (1563—1570). Der opstod en forvirret Larm iblandt den forsamlede Almue, og den begyndte at storme ud. Da raabte Øistein Baardssøn til dem: „Bliv lidt og lad os tage Herrens Velsignelse med, saa vil jeg følge eder!“ Han læste nu Velsignelsen og forlod med sin Menighed Kirken. Han lod derefter alle Sognets Bønder gribe til Vaaben og forsamle sig, og da ingen anden vilde være deres Anfører, drager han selv i Spidsen for dem Fienden imøde. Han møder de svenske ved Linnekleppen og angriber dem modigen med sin lille Trop. Efter at have nedhugget en stor Del af dem drev han de 151øvrige paa Flugten og vandt Seier. Under Kampen havde han det Uheld, at hans ene Fod blev ham afskudt af Fienden. Han maatte derfor i hele sin øvrige Livstid bruge et Træben, med hvilket han ogsaa blev begraven i Rakkestads Kirke, da han døde. Til Belønning for hans udviste Mod og Fædrelandssind blev Gaarden Nes af Kongen lagt til Prestegaarden og udgjør den Dag idag en vigtig Del af samme. Nogle antager, at han var af den norske adelige Familie Rosensverd; men om saa Tilfældet end var, kan dette dog ei tjene til at udbrede en større Glans om hans Navn, end den, som hans Daad allerede har skjænket det.
B. Moe.