43

Nu han svævede kring paa det vildene Hav;Han for vide som jagende Falk;Men for Kjæmper ombord skrev han Love og Ret;Vil du höre hans Vikingebalk?

„Ei maa teltes ombord, ei maa soves i Hus;Inden Salsdör blot Fiender staa.Viking sover paa Skjold og med Sverdet i Haand,Og til Telt har han Himlen den blaa.

Kort er Hammerens Skaft hos den seirende Tor,Blot en Alen langt Sverdet hos Fröi,Har du Mod, har du nok. Gaa din Fiende nær,Og for kort er din Klinge da ei!

Naar det stormer med Magt, heis da Seilet i Top!Det er lystigt paa stormende Hav.Lad det gaa! lad det gaa! Den, som stryger, er ræd;För du stryger, gaa heller i Grav!

Mö er fredlyst paa Land, maa ei komme ombord;Var det Fröia, hun sveg dig dog nok;Thi den Grube paa Kind er den falskeste Grav,Og et Net er den flyvende Lok.

44Seiler Kræmmeren frem, du beskytte hans Skib;Men den svage ei negte dig Told!Du er Konge paa Sjö; han er Træl af Gevinst,Og saa godt som hans Guld er dit Staal.

Gods maa skiftes paa Dæk gjennem Terningekast;Hvor den falder, beklag du ei dig!Men Sjökonningen selv kaster Terninger ei;Han beholder blot Æren for sig.

Kommer Vikingeskib, bliver Entring og Strid;Det gaar hedt under Skjoldene til.Om du viger et Skridt, har du Afsked fra os;Det er Loven; gjör nu, som du vil!

Vær med Seier tilfreds; den, som beder om Fred,Har ei Sverd, er din Fiende ei.Bön er Valhallas Barn; hör den blegnedes Röst!Den er Niding, som giver den nei.

Saar er Vikings Gevinst, og det pryder sin Mand,Naar paa Bryst eller Pande det staar.Lad det blöde! forbind det, naar Dögnet er endt —Men ei för, vil du hilses for vor!“

Saa han ristede Lov, og hans Navn med hver DagVoxte vide paa fremmede Kyst,Og sin Lige han fandt ei paa blaanende Sjö,Og hans Kjæmper de strede med Lyst.

Es. Tegnér, ved H. Foss.

43

Nå han svevde kring på det ville hav;Han for vide som jagende Falk;Men for kjemper ombord skrev han Love og rett;Vil du høre hans Vikingebalk?

„Ei må teltes ombord, ei må soves i hus;Innen Salsdör blot fiender stå.Viking sover på skjold og med sverdet i hånd,Og til telt har han Himlen den blå.

Kort er Hammerens skaft hos den seirende Tor,Blot en alen langt sverdet hos Fröi,Har du mot, har du nok. Gå din fiende nær,Og for kort er din Klinge da ei!

Når det stormer med makt, heis da seilet i topp!Det er lystig på stormende hav.La det gå! la det gå! Den, som stryker, er redd;För du stryker, gå heller i grav!

Mø er fredlyst på land, må ei komme ombord;Var det Fröia, hun svek deg dog nok;Thi den Grube på kinn er den falskeste grav,Og et nett er den flygende Lok.

44Seiler kremmeren frem, du beskytte hans skip;Men den svage ei nekte deg toll!Du er Konge på sjø; han er trell av gevinst,Og så godt som hans gull er ditt stål.

Gods må skiftes på dekk gjennom Terningekast;Hvor den faller, beklag du ei deg!Men Sjökonningen selv kaster terninger ei;Han beholder blot æren for seg.

Kommer Vikingeskib, blir entring og strid;Det går hett under skjoldene til.Om du viker et skritt, har du avskjed fra oss;Det er loven; gjør nå, som du vil!

Vær med Seier tilfreds; den, som beder om Fred,Har ei sverd, er din fiende ei.Bønn er Valhallas barn; hør den blegnedes røst!Den er niding, som giver den nei.

Saar er Vikings gevinst, og det pryder sin mann,Når på bryst eller panne det står.La det blöde! forbind det, når Dögnet er endt —Men ei för, vil du hilses for vår!“

Så han ristet lov, og hans navn med hver dagVokste vide på fremmede kyst,Og sin like han fant ei på blånende sjø,Og hans kjemper de strede med Lyst.

Es. Tegnér, ved H. Foss.