34

Kong Frode høit ved Gilde sad,Kong Frode djerv og snild;Ved gammel Mjød og SkaldekvadHan blev saa huld og mild.

„Nu siger frem, I Dannemænd!Nu siger uden Blu;Hvo tede sig min bedste VenMed kjæk og snedig Hu?

Og den, som mest har gavnetmig —Det sverger jeg ved Tor! —Af dette Horn skal læske sigHer øverst ved mit Bord!“

Flux mange Kjæmper traadte nærOg priste høit sin Daad;En talte om sit hvasse Sverd,En om sit snilde Raad.

Og Leireborgen rundt gjenklangAf Mod og Snedighed,Og Kongen fra sit Sæde sprang,Saa glad han blev derved.

Da saa han, at en Gubbe sadHelt nederst ved hans Bord,Og, ikke mod, ei heller glad,Ei mælede et Ord.

Hans Brynje bar saa mangt etSkaarAf fordums Hug og Stød;Som Vandfalds Skum hans hvideHaarNed paa hans Rustning flød.

„Og er du, Gubbe, uden Daad,Saa gak, hvorfra du kom;Saa gak og end i KvindegraadDin usle Alderdom!“

„Ei Skjendsel blegede mit Haar;Thi Retsind var mit Navn,Og ei jeg for min Konge staarForuden Daad og Gavn.

Da Gullands Fylkekonge sigMindst ventede sin Død,Mod ham, din Gjest, du øved SvigOg ham at dræbe bød.

Men jeg til Høibords satte hamOg lod i Fred ham gaa,At Fredegod ei Men og SkamAf Manddrab monne faa.“

„Saa er du ikke uden Daad,Kom hid, kom hid! — thi den,Som styrer Kongens ondeRaad,Er Kongens bedste Ven!“

Schack Staffeldt.

34

Kong Frode høyt ved gilde satt,Kong Frode djerv og snild;Ved gammel mjød og skaldekvadHan ble så huld og mild.

„Nå sier frem, dere dannemenn!Nå sier uten Blu;Hvo tede seg min beste vennMed kjekk og snedig hu?

Og den, som mest har gavnetmeg —Det sverger jeg ved Tor! —Av dette Horn skal leske segHer øverst ved mitt bord!“

Fluks mange kjemper trådte nærOg priste høyt sin Daad;En talte om sitt hvasse sverd,En om sitt snilde råd.

Og Leireborgen rundt gjenklangAv Mod og snedighet,Og Kongen fra sitt sete sprang,Så glad han ble derved.

Da så han, at en gubbe sattHelt nederst ved hans bord,Og, ikke mot, ei heller glad,Ei mælte et ord.

Hans Brynje bar så mangt etSkaarAv fordums Hug og støt;Som Vandfalds skum hans hviteHaarNed på hans rustning fløt.

„Og er du, gubbe, uten Daad,Så gak, hvorfra du kom;Så gak og enn i kvinnegråtDin usle alderdom!“

„Ei Skjendsel blegede mitt Haar;Thi Retsind var mitt navn,Og ei jeg for min Konge stårForuten Daad og Gavn.

Da Gullands Fylkekonge segMinst ventet sin død,Mot ham, din gjest, du øvet svikOg ham å drepe bød.

Men jeg til Høibords satte hamOg lot i Fred ham gå,At Fredegod ei Men og skamAv Manddrab monne få.“

„Så er du ikke uten Daad,Kom hit, kom hit! — thi den,Som styrer Kongens ondeRåd,Er Kongens beste venn!“

Schack Staffeldt.