Loke var af Jotunæt; han var fager at se til, men af ondt Sindelag, slu og fuld af alskens List. Æserne blev, som man kan vente sig, meget vrede paa Loke, der havde voldet Balders Død. Derfor gik Loke bort og skjulte sig paa et Fjeld; der gjorde han et Hus med fire Døre, saa at han inde fra Huset kunde se til alle Kanter. Ofte om Dagen tog han ogsaa Laxeskikkelse paa sig og gjemte sig i Fraanangers Fos. Han pønsede paa, hvad Snare vel Æserne vilde bruge for at tage ham i Fossen, og medens han saaledes sad i Huset, tog han Lin og Garn og bandt det i Masker paa samme Maade, som man siden pleier at binde Net. Da saa han, at Æserne ikke var langt borte; thi Odin havde seet fra Lidskjalv, hvor han var. Han skyndte sig at kaste Nettet paa Ilden, der brandt foran ham, og styrtede sig ud i Fossen. Da Æserne kom til Huset, gik den vise Kvaase allerførst ind, og saasnart han saa Falen eller Asken af det opbrændte Net paa Gruen, skjønnede han, at det var et Redskab til at fange Fisk med, og meldte det til Æserne. Strax satte de sig til at gjøre et Net efter det, som de saa paa Asken, og da det var færdigt, gik de til Elven og kastede Nettet i Fossen. Tor holdt i den ene Ende og alle Æserne i den anden. Da de trak Nettet, svømmede Loke foran og lagde sig ned mellem to Stene, saa at Nettet gik over ham; dog kjendte de, at det rørte ved noget levende. De gik anden Gang op, kastede Nettet ud og bandt saa tunge Lod derved, at intet kunde komme under; og Loke gik foran det, indtil der ei var langt til Søen; da sprang han over Tauget og op i Fossen igjen. Men nu saa Æserne 26ham, derfor gik de tredje Gang op og delte sig i to Hobe, saa at hver holdt i sin Ende; men Tor vadede midt i Elven. Saaledes drog de Nettet ned mod Søen. Nu maatte Loke enten løbe ud i Søen, hvilket var Livsfare, eller anden Gang springe over Nettet; det sidste prøvede han paa; men Tor greb fat paa ham og fik holdt ham fast ved Halen, uagtet han gled et Stykke i hans Haand; derfor er Laxen saa smal bagtil. Æserne tog tre Heller og satte dem paa Kant, men slog Hul gjennem hver af dem. De bandt Loke over disse tre Stene, saa at en stod under hans Skuldre, den anden under hans Lænder, den tredje under Knæhaserne. Baandene blev til Jern. Skade tog en Edderorm og fæstede op over ham, saa at Edderet skulde dryppe ned i hans Ansigt. Signy, Lokes Hustru, staar hos ham og holder et Fad under Edderdryppet; men naar Fadet er fuldt, maa hun gaa hen og slaa det ud; imidlertid drypper Edderet ham i Ansigtet, og han rykker da saa stærkt til, at hele Jorden skjælver. Det kaldes siden Jordskjælv. Saaledes ligger han bunden indtil Gudernes Undergang.

P. A. Munch.

Loke var av jotunætt; han var fager å se til, men av ondt sinnelag, slu og full av alskens list. Æsene ble, som man kan vente seg, meget vrede på Loke, der hadde voldt Balders død. Derfor gikk Loke bort og skjulte seg på et Fjell; der gjorde han et hus med fire dører, så at han inne fra huset kunne se til alle kanter. Ofte om dagen tok han også lakseskikkelse på seg og gjemte seg i Fraanangers foss. Han pønset på, hva snare vel æsene ville bruke for å ta ham i fossen, og mens han således satt i huset, tok han Lin og garn og bandt det i masker på samme måte, som man siden pleier å binde nett. Da så han, at æsene ikke var langt borte; thi Odin hadde sett fra Lidskjalv, hvor han var. Han skyndte seg å kaste nettet på ilden, der brandt foran ham, og styrtet seg ut i fossen. Da Æserne kom til huset, gikk den vise Kvaase aller først inn, og så snart han så falen eller asken av det oppbrente nett på gruen, skjønte han, at det var et redskap til å fange fisk med, og meldte det til æsene. Straks satte de seg til å gjøre et nett etter det, som de så på asken, og da det var ferdig, gikk de til elven og kastet nettet i fossen. Tor holdt i den ene ende og alle æsene i den annen. Da de trakk nettet, svømte Loke foran og la seg ned mellom to Steiner, så at nettet gikk over ham; dog kjente de, at det rørte ved noe levende. De gikk annen gang opp, kastet nettet ut og bandt så tunge Lod derved, at intet kunne komme under; og Loke gikk foran det, inntil der ei var langt til sjøen; da sprang han over tauet og opp i fossen igjen. Men nå så æsene 26ham, derfor gikk de tredje gang opp og delte seg i to Hobe, så at hver holdt i sin ende; men Tor vadet midt i elven. Således drog de nettet ned mot sjøen. Nå måtte Loke enten løpe ut i sjøen, hvilket var livsfare, eller annen gang springe over nettet; det siste prøvde han på; men Tor grep fat på ham og fikk holdt ham fast ved halen, uaktet han gled et stykke i hans hånd; derfor er laksen så smal bagtil. Æsene tok tre heller og satte dem på Kant, men slo Hul gjennom hver av dem. De bandt Loke over disse tre Steiner, så at en stod under hans skuldre, den annen under hans lender, den tredje under knehasene. Båndene ble til jern. Skade tok en Edderorm og fæstede opp over ham, så at Edderet skulle dryppe ned i hans ansikt. Signy, Lokes hustru, står hos ham og holder et fat under Edderdryppet; men når Fadet er fullt, må hun gå hen og slå det ut; imidlertid drypper Edderet ham i ansiktet, og han rykker da så sterkt til, at hele jorden skjelver. Det kalles siden jordskjelv. Således ligger han bunden inntil Gudernes undergang.

P. A. Munch.