Tor og Trudvang.
Saa melder en gammel Sanger,Hvad her I høre faar:Et Land er nævnt Trudvanger,Deri en Hofgaard staar;Dens Lofter paa Piller ruge,Af Haller er Huset fuld,Femhundred fyrgetjuge,Saa velbeklædt med Guld.
Søer og grønne VoldeEr trindt om Gaarden lagt;Med kobberrøde SkjoldeEr hele Huset takt;Det Kobber kan man skueFra Jordens dybe Dal;Høit straaler i sin LueDen lyse Kjæmpesal.
Der bor den Gud for Krige,Den stærke Aasa-Tor;Næst Odin, kan man sige,Er han mest høi og stor;Han styrker bolde HelteAlt med sin Manddoms Aand;Om Lænd han har et Belte,Staalhandske paa sin Haand.
Mjølner, hans tunge Hammer,Er dog den bedste Skat;Hvorhelst med den han rammer,Der følger Døden brat.Naar Beltet han griber efterOg gjorder om sin Lænd,Da voxer snart hans KræfterVel fremfor alle Mænd.
Den asianske HerreMed staalbeklædte BrystTidt spænder for sin Kjærre,Har til at age Lyst;De Bukke frem han kalderUd af den lune Stald;Naar Kjærren vældig gjalder,Det kaldes Tordenskrald.
A. Oehlenschläger.
Tor og Trudvang.
Så melder en gammel sanger,Hva her dere hører får:Et land er nevnt Trudvanger,Deri en Hofgaard står;Dens Lofter på piller ruge,Av Haller er huset full,Femhundred fyrgetjuge,Så velbekledd med gull.
Søer og grønne VoldeEr trindt om gården lagt;Med kobberrøde skjoldEr hele huset takt;Det Kobber kan man skueFra Jordens dype dal;Høyt stråler i sin lueDen lyse kjempesal.
Der bor den Gud for kriger,Den sterke Aasa-Tor;Nest Odin, kan man si,Er han mest høy og stor;Han styrker bolde HelteAlt med sin manndoms ånd;Om lend han har et belte,Stålhanske på sin hånd.
Mjølner, hans tunge Hammer,Er dog den beste skatt;Hvor helst med den han rammer,Der følger døden brat.Når beltet han griper etterOg gjorder om sin lend,Da vokser snart hans krefterVel fremfor alle menn.
Den asianske HerreMed staalbeklædte brystTitt spenner for sin kjerre,Har til å age Lyst;De Bukke frem han kallerUt av den lune stall;Når kjerren veldig gjaller,Det kalles tordenskrall.
A. Oehlenschläger.