Grækenland, der var Naborige til Makedonien, maatte underkaste sig under Alexander, og han kom til Byen Korinth for at hyldes som Konge. Alle strømmede til for at se den mægtige Hersker; men den berømte Vismand Diogenes, der netop paa den Tid opholdt sig i Korinth, kom ikke. Han laa i god Ro i en Lund udenfor Byen ved Siden af en stor Tønde, som han havde indrettet sig til Bolig. Alexander likte ikke dette og besluttede at aflægge ham et Besøg. Han lod sig føre til ham og traf ham ganske rigtig udenfor hans Tønde, hvor han næsten uden Klæder paa laa og solede sig. Alexander saa en lang Stund paa den besynderlige Mand, der ikke lod til at bryde sig det ringeste om den mægtige Konge. Endelig talte Alexander til ham og spurgte ham blandt andet, om han ikke vilde udbede sig en Naade af Kongen, eller om han ikke kunde vise ham nogen Gunst: „Aa jo,“ svarede Diogenes, „du kunde gaa lidt afveien, saa Solen kan faa skinne paa mig!“ Kongens Følge blev meget opbragt over disse Ord; men Kongen selv, der bedre forstod Vismanden, udraabte: „I Sandhed, dersom jeg ikke var Alexander, vilde jeg være Diogenes!“

Grækenland, der var naborike til Makedonien, måtte underkaste seg under Alexander, og han kom til byen Korinth for å hylles som konge. Alle strømmet til for å se den mektige Hersker; men den berømte vismann Diogenes, der nettopp på den tid oppholdt seg i Korinth, kom ikke. Han lå i god ro i en Lund utenfor byen ved siden av en stor tønne, som han hadde innrettet seg til bolig. Alexander likte ikke dette og besluttet å avlegge ham et besøk. Han lot seg føre til ham og traff ham ganske riktig utenfor hans tønne, hvor han nesten uten klær på lå og solte seg. Alexander så en lang stund på den besynderlige mann, der ikke lot til å bryte seg det ringeste om den mektige konge. Endelig talte Alexander til ham og spurte ham blant annet, om han ikke ville utbe seg en nåde av Kongen, eller om han ikke kunne vise ham noen gunst: „Aa jo,“ svarte Diogenes, „du kunne gå litt afveien, så solen kan få skinne på meg!“ Kongens følge ble meget oppbrakt over disse ord; men Kongen selv, der bedre forstod vismannen, utropte: „I sannhet, dersom jeg ikke var Alexander, ville jeg være Diogenes!“