Gemsernes Fædreland er Schweiz, Savoyen og Tyrol, hvor de bestiger de høieste Fjelde og lever af Mos, Urter og Træknopper. De springer over tyve til tredive Fod brede Afgrunde fra Klippe til Klippe, og ofte ser man dem sammen i smaa Hjorder. Kulden er dem gavnligst; de lever derfor hele Sommeren i de høieste Bjerge og drager kun om Vinteren noget dybere ned i Dalene og i Fjeldskovene. Deres farligste Fiende er Jægeren, som uophørlig vover sit Liv for at bemægtige sig disse Dyr. Han forsyner sig med en god Bøsse, en Kikkert, en Jagtkniv og en Sæk, fuld af Levnetsmidler; han medtager ogsaa en Stok, som nedentil har en Jernspids, og en Øxe for i Nødsfald at bane sig Vei. Et Par Sko, hvis Saaler er beslagne med spidse Søm, fuldender den schweizerske Gemsejægers Rustning. Sedvanligvis begiver han sig ved Midnat paa Veien, forat han kan naa de høieste Græsgange paa Alperne, hvor Gemserne søger sit Foder, førend Alpehyrderne driver sine Hjorde derhen. Ved sin Ankomst ser Jægeren rundt om sig med Kikkerten. Viser en Gemse sig i Frastand, saa gjør han en betydelig Omvei og passer fremfor alt paa ikke at tage en saadan Retning, at han gaar med Vinden, idet Gemsen, som har en meget fin Lugt, da vilde merke hans Nærmelse. Er han kommen paa Skudvidde, saa søger han at naa en Høide og skyder fra Baghold; Gemsen styrter, og den lykkelige Jæger iler til med den største Hurtighed for at gjennemskjære dens Knæsener. Dette sker af Forsigtighed, da disse Dyr er meget seiglivede og ikke sjelden undløber, efterat de allerede er dødelig saarede. — Er Hjemveien meget steil og farlig, saa maa Skindet trækkes af paa Stedet og Vildtet blive liggende. Tillader Omstændighederne at medtage det hele, saa leverer Gemsens Kjød en fortræffelig Steg i Jægerens Kjøkken; Huden tørrer og sælger han. — De unge Gemser søger man at fange levende, og det paa følgende Maade: Naar en Hungemse er dræbt, saa bliver Ungen tæt i Nærheden og lader sig let gribe. Men er den sky, og kan Jægeren ikke faa den fat, saa opstiller han den gamle; Ungen holder 410den for levende, nærmer sig ubekymret og bliver af Jægeren bunden til et Taug og ført med hjem, hvor han opfodrer den med Gjedemælk.

Gemsenes fedreland er Schweiz, Savoyen og Tyrol, hvor de bestiger de høyeste fjell og lever av Mos, urter og treknopper. De springer over tyve til tretti fot brede avgrunner fra klippe til klippe, og ofte ser man dem sammen i små Hjorder. Kulden er dem gavnligst; de lever derfor hele sommeren i de høyeste Bjerge og drar kun om vinteren noe dypere ned i dalene og i fjellskogene. Deres farligste fiende er jegeren, som uopphørlig vover sitt liv for å bemektige seg disse dyr. Han forsyner seg med en god Bøsse, en kikkert, en jaktkniv og en sekk, full av Levnetsmidler; han medtar også en stokk, som nedentil har en jernspiss, og en øks for i nødsfall å bane seg vei. Et par sko, hvis såler er beslagne med spisse søm, fullender den schweizerske Gemsejægers rustning. Sedvanligvis begir han seg ved midnatt på Veien, for at han kan nå de høyeste Græsgange på Alperne, hvor gemsene søker sitt Foder, før alpehyrdene driver sine hjorder derhen. Ved sin ankomst ser jegeren rundt om seg med kikkerten. Viser en gemse seg i Frastand, så gjør han en betydelig omvei og passer fremfor alt på ikke å ta en sådan retning, at han går med vinden, idet gemsen, som har en meget fin lukt, da ville merke hans Nærmelse. Er han kommet på Skudvidde, så søker han å nå en høyde og skyder fra bakhold; Gemsen styrter, og den lykkelige jeger iler til med den største hurtighet for at gjennemskjære dens knesener. Dette skjer av forsiktighet, da disse dyr er meget seiglivede og ikke sjelden undløber, etter at de allerede er dødelig saarede. — Er Hjemveien meget steil og farlig, så må skinnet trekkes av på stedet og viltet bli liggende. Tillater omstendighetene at medtage det hele, så leverer Gemsens kjøtt en fortreffelig Steg i jegerens kjøkken; Huden tørrer og selger han. — De unge gemser søker man å fange levende, og det på følgende måte: Når en hunngemse er drept, så blir ungen tett i nærheten og lader seg lett gripe. Men er den sky, og kan jegeren ikke få den fat, så oppstiller han den gamle; Ungen holder 410den for levende, nærmer seg ubekymret og blir av jegeren bunden til et Taug og ført med hjem, hvor han opfodrer den med geitemelk.