Den bekjendte Kardinal Mazarin dikterede en Aften en af sine Skivere et Brev. Overvældet af anstrengende Arbeide, faldt Skriveren i Søvn. Uden at legge Merke hertil vedblev Kardinalen at diktere, idet han gik op og ned ad Gulvet. Da han var kommen til Slutningen af Brevet, vendte han sig til Skriveren og sagde: „Slut som sedvanlig!“ Nu opdagede han til sin Forundring, at kun de første Linjer af Brevet var skrevne. Kardinalen holdt meget af denne Sekretær og behandlede ham som en Fader sin Søn. Han traadte hen til ham og gav ham et lempeligt Slag paa Kindet for at vække ham. Sekretæren vaagnede, og i sin rasende Forbitrelse gjengjeldte han Slaget med en drøi Kindhest uden at tænke paa, hvem han havde for sig. Kardinalen lod sig ikke merke med noget, men sagde ganske tørt og rolig: „Nu, min Herre, da vi begge er tilstrækkelig vaagne, saa lad os gaa videre med vort Brev.“

Den bekjente kardinal Mazarin dikterede en aften en av sine Skivere et brev. Overveldet av anstrengende arbeide, falt skriveren i søvn. Uten å legge merke hertil vedble kardinalen å diktere, idet han gikk opp og ned ad gulvet. Da han var kommet til Slutningen av brevet, vendte han seg til skriveren og sa: „Slut som sedvanlig!“ Nå oppdaget han til sin forundring, at kun de første linjer av brevet var skrevne. Kardinalen holdt meget av denne sekretær og behandlet ham som en far sin sønn. Han trådte hen til ham og ga ham et lempelig slag på kinnet for å vekke ham. Sekretæren våknet, og i sin rasende forbitrelse gjengjeldte han slaget med en drøy kinnhest uten å tenke på, hvem han hadde for seg. Kardinalen lot seg ikke merke med noe, men sa ganske tørt og rolig: „Nå, min Herre, da vi begge er tilstrekkelig våkne, så la oss gå videre med vårt brev.“