254

Elleve Personer reiste paa et prægtigt Skib ned ad Rhinen. En Jøde, som vilde til en liden By, fik Tilladelse til at sætte sig i en Krog og seile med, naar han vilde opføre sig godt og give Skipperen 2 Mark i Drikkepenge. Nu klang det vel, naar Jøden slog paa Lommen; men det var bare en Otteskilling; thi det andet var en Messingknap. Desuagtet tog han taknemmelig imod Tilladelsen; thi han tænkte: „Paa Vandet vil der vel ogsaa være noget at fortjene. Der er jo allerede mangen en bleven rig paa Rhinen.“

I Begyndelsen gik det meget muntert med lystige Samtaler, og Jøden i sin Krog og med sin Tversæk paa Nakken — thi han lagde den ikke fra sig — maatte døie meget, som man ofte tillader sig mod disse Folk og har Synd af det. Men da nogen Tid var gaaet, blev den ene efter den anden stille og gabede og saa ned ad den lange Rhin, indtil en igjen begyndte: „Jøder“, sagde han, „ved du intet, som kan fordrive os Tiden?“

„Nu,“ tænkte Jøden, „er det Tid at klippe Faaret,“ og foreslog, man skulde efter Tur forelægge alleslags kuriøse Spørgsmaal; saa vilde han med deres Tilladelse ogsaa være med. Den, som ikke kunde besvare dem, skulde give Spørgeren 12 Skilling, og den, som svarede rigtig, skulde have 12 Skilling. Det syntes hele Selskabet godt om, og da de haabede at more sig over Jødens Dumhed eller morsomme Svar, spurgte enhver paa Maa og Faa om, hvad der faldt ham ind. Saaledes spurgte f. Ex. den første: „Hvor mange blødkogte Æg kunde Kjæmpen Goliat spise, naar han var fastende?“ Alle sagde, det var umuligt at gjætte, og betalte sine 12 Skilling. Men Jøden sagde: „Et, for naar en har spist et Æg, er han ikke mere fastende.“ Han vandt 12 Skilling.

Den anden tænkte: „Bi bare, Jøde, jeg vil spørge dig af det nye Testamente, saa skal du nok frem med dine 12 Skilling. Hvorfor skrev Apostelen Paulus det andet Brev til Korinthierne?“ Jøden sagde: „Han maa ikke have været hos dem; ellers kunde han have sagt dem det mundtlig.“ Igjen 12 Skilling.

255Da den tredje saa, Jøden var saa dreven i Bibelen, begyndte han paa en anden Maner: „Hvem trækker sit Arbeide langt ud og bliver dog færdig til rette Tid?“ Jøden svarede: „Rebslageren, naar han er flittig.“

Den fjerde: „Hvem er det, der tager Folk ved Næsen og faar Penge til?“ Jøden sagde: „Barberen.“

Imidlertid nærmede man sig en By; da spurgte den femte: „I hvilken Maaned spiser Folkene i denne By mindst?“ Jøden svarede: „I Februar, for den har bare 28 Dage.“

Den sjette siger: „Hvorledes gaar det til: Der er to kjødelige Brødre, og dog er bare den ene af dem min Onkel?“ Jøden sagde: „Onkelen er eders Faders Broder; eders Fader er ikke eders Onkel.“

En Fisk sprang i Veiret; da spurgte den syvende: „Hvilke Fiske har Øinene nærmest sammen?“ Jøden sagde: „De mindste.“

Den ottende spørger: „Hvorledes kan en om Sommeren ride i Skygge fra Bern til Basel, om end Solen skinner nok saa sterkt?“ Jøden svarede: „Hvor der ingen Skygge er, maa han stige af og gaa tilfods.“

Den niende: „Hvad er det, man har paa høire Haand, naar man rider fra Hamburg til Lübeck, og som man vedbliver at have paa samme Haand, naar man reiser fra Lübeck til Hamburg?“ — „Fem Fingre,“ svarede Jøden, „hvis man ikke har mistet nogen.“

Saa spurgte den tiende: „Hvor slog Noa det første Søm i Arken?“ Jøden svarede: „Han slog det paa Hovedet.“

Nu var bare den ellevte tilbage. Han spurgte: „Hvorledes kan fem Personer dele fem Eg, saaledes at hver faar et, og dog et bliver i Fadet?“ Jøden sagde: „Den sidste maa tage Fadet tilligemed Egget, saa kan han lade det ligge deri, saa længe han vil.“

Nu kom Turen til ham selv, og nu tænkte han ret at gjøre en god Fangst. Med mange Komplimenter og polisk Venlighed spurgte han: „Hvorledes kan man stege to Flyndrer i tre Pander, saaledes at der ligger en Flyndre i hver Pande?“ Men der var ingen, der fandt det ud, og den ene efter den anden gav Jøden sine 12 Skilling.

256Da de nu forlangte, at Jøden skulde sige dem Opløsningen paa Gaaden, siden de havde betalt sine Penge, vendte han sig længe med betænksom Mine hid og did, trak paa Skuldrene og dreiede Øinene. „Jeg er en stakkels Jøde“, sagde han tilsidst. De andre sagde: „Hvad skal disse Omsvøb til? Ud med Sproget!“ — „Tag det ikke ilde op,“ var Svaret, „jeg er kun en stakkels Jøde.“ Endelig efter mange Opfordringer, at han kun skulde sige Opløsningen, de vilde aldeles ikke tage ham det ilde op, greb han i Lommen, tog af sine vundne Penge 12 Skilling op, lagde dem paa Bordet, som stod paa Dækket, og sagde: „Jeg ved det heller ikke. Her er mine 12 Skilling.“

Da de andre hørte dette, gjorde de vel store Øine og mente, saaledes var Væddemaalet ikke. Men da de dog selv var velhavende og skikkelige Folk, og denne Reisekammerat havde fordrevet dem Tiden saa godt, saa lod de det gjelde, og Jøden gik saaledes fra Skibet med, — det kan en flink Gut regne mig ud i Hovedet: Hvormange Daler, Mark og Skilling havde Jøden med sig fra Skibet? Otte Skilling havde han først og en Messingknap; elleve Tolvskillinger havde han vundet ved at gjætte Gaader, elleve ved den Gaade, han selv fremsatte, en havde han betalt tilbage, og Skipperen havde faaet 2 Mark i Drikkepenge.

254

Elleve personer reiste på et prektig skip ned ad Rhinen. En jøde, som ville til en liten by, fikk tillatelse til å sette seg i en krok og seile med, når han ville oppføre seg godt og gi skipperen 2 Mark i drikkepenger. Nå klang det vel, når jøden slo på lommen; men det var bare en åtteskilling; thi det andre var en Messingknap. Desuagtet tok han taknemmelig imot tillatelsen; thi han tenkte: „På vannet vil der vel også være noe å fortjene. Der er jo allerede mangen en blitt rik på Rhinen.“

I begynnelsen gikk det meget muntert med lystige samtaler, og jøden i sin krok og med sin Tversæk på nakken — thi han la den ikke fra seg — måtte døye meget, som man ofte tillater seg mot disse folk og har synd av det. Men da noen tid var gått, ble den ene etter den annen stille og gabede og så ned ad den lange Rhin, inntil en igjen begynte: „Jøder“, sa han, „vet du intet, som kan fordrive oss tiden?“

„Nå,“ tenkte jøden, „er det tid å klippe fåret,“ og foreslo, man skulle etter tur forelegge alleslags kuriøse spørsmål; så ville han med deres tillatelse også være med. Den, som ikke kunne besvare dem, skulle gi spørreren 12 skilling, og den, som svarede riktig, skulle ha 12 skilling. Det syntes hele selskapet godt om, og da de håpet å more seg over Jødens dumhet eller morsomme svar, spurte enhver på Maa og Faa om, hva der falt ham inn. Således spurte f. Ex. den første: „Hvor mange bløtkokte egg kunne kjempen Goliat spise, når han var fastende?“ Alle sa, det var umulig å gjette, og betalte sine 12 skilling. Men jøden sa: „Et, for når en har spist et egg, er han ikke mer fastende.“ Han vant 12 skilling.

Den annen tenkte: „Bi bare, jøde, jeg vil spørre deg av det nye testamente, så skal du nok frem med dine 12 skilling. Hvorfor skrev apostelen Paulus det andre brev til Korinthierne?“ Jøden sa: „Han må ikke ha vært hos dem; ellers kunne han ha sagt dem det muntlig.“ Igjen 12 skilling.

255Da den tredje så, jøden var så dreven i Bibelen, begynte han på en annen maner: „Hvem trekker sitt arbeide langt ut og blir dog ferdig til rette tid?“ Jøden svarte: „Repslageren, når han er flittig.“

Den fjerde: „Hvem er det, der tar folk ved nesen og får penger til?“ Jøden sa: „Barberen.“

Imidlertid nærmet man seg en by; da spurte den femte: „I hvilken måned spiser folkene i denne by minst?“ Jøden svarte: „I februar, for den har bare 28 dager.“

Den sjette sier: „Hvorledes går det til: Der er to kjødelige brødre, og dog er bare den ene av dem min onkel?“ Jøden sa: „Onkelen er deres Faders bror; deres far er ikke deres onkel.“

En fisk sprang i været; da spurte den syvende: „Hvilke fisker har øynene nærmest sammen?“ Jøden sa: „De minste.“

Den åttende spør: „Hvorledes kan en om sommeren ride i skygge fra Bern til Basel, om enn solen skinner nok så sterkt?“ Jøden svarte: „Hvor der ingen skygge er, må han stige av og gå tilfods.“

Den niende: „Hva er det, man har på høyre hånd, når man rider fra Hamburg til Lübeck, og som man vedbliver å ha på samme hånd, når man reiser fra Lübeck til Hamburg?“ — „Fem fingre,“ svarte jøden, „hvis man ikke har mistet noen.“

Så spurte den tiende: „Hvor slo Noa det første søm i arken?“ Jøden svarte: „Han slo det på hodet.“

Nå var bare den ellevte tilbake. Han spurte: „Hvorledes kan fem personer dele fem Eg, således at hver får et, og dog et blir i Fadet?“ Jøden sa: „Den siste må ta Fadet tillikemed egget, så kan han lade det ligge deri, så lenge han vil.“

Nå kom turen til ham selv, og nå tenkte han rett å gjøre en god fangst. Med mange komplimenter og polisk vennlighet spurte han: „Hvorledes kan man stege to flyndrer i tre panner, således at der ligger en flyndre i hver panne?“ Men der var ingen, der fant det ut, og den ene etter den annen ga jøden sine 12 skilling.

256Da de nå forlangte, at jøden skulle si dem oppløsningen på gåten, siden de hadde betalt sine penger, vendte han seg lenge med betenksom mine hit og dit, trakk på skuldrene og dreide øynene. „Jeg er en stakkels jøde“, sa han til sist. De andre sa: „Hva skal disse omsvøp til? Ut med språket!“ — „Ta det ikke ilde opp,“ var svaret, „jeg er kun en stakkels jøde.“ Endelig etter mange oppfordringer, at han kun skulle si oppløsningen, de ville aldeles ikke ta ham det ilde opp, grep han i lommen, tok av sine vunne penger 12 skilling opp, la dem på bordet, som stod på dekket, og sa: „Jeg vet det heller ikke. Her er mine 12 skilling.“

Da de andre hørte dette, gjorde de vel store øyne og mente, således var veddemålet ikke. Men da de dog selv var velhavende og skikkelige folk, og denne Reisekammerat hadde fordrevet dem tiden så godt, så lot de det gjelde, og jøden gikk således fra skipet med, — det kan en flink Gut regne meg ut i hodet: Hvor mange daler, Mark og skilling hadde jøden med seg fra skipet? Åtte skilling hadde han først og en Messingknap; elleve Tolvskillinger hadde han vundet ved å gjette gåter, elleve ved den gåte, han selv fremsatte, en hadde han betalt tilbake, og skipperen hadde fått 2 Mark i drikkepenger.