En lærd Mand, som havde høie Tanker om sig selv, gik engang over en ensom Bjerghøide, og idet han grundede dybt over en vanskelig Sag, saa han hverken frem eller tilbage, hverken til høire eller venstre. Hel uvæntet stødte han paa en Hyrdedreng, som legede med Smaastene, idet han tog dem i Haanden og betragtede dem med Opmerksomhed, den ene efter den anden. „Hvad bestiller du, Slyngel?“ spurgte den strenge Mand. „Jeg tænker, naadige Herre,“ svarede Drengen. „Hvad skulde du vel tænke paa?“ sagde den vise med Forundring. Den raske Hyrdedreng blev ham ikke Svar skyldig, men sagde: „Jeg tænker paa Gud.“ „Ved du da, hvor Gud er?“ spurgte Vismanden atter; og da Drengen gav sig til at le ad dette underlige Spørgsmaal, vedblev den vise og sagde: „Der kan du se, du ved det ikke.“ Derpaa tog han et deiligt, rødmusset Æble op af Lommen og sagde: „Det faar du, dersom du kan sige mig, hvor Gud er.“ Drengen aabnede sin Hyrdetaske, tog ikke mindre end to Æbler frem deraf og 253sagde: „Dem, kjære Herre! vil jeg give eder, dersom I kan sige mig, hvor Gud ikke er.“ Den vise Mand stak sit Æble til sig igjen og gik beskjæmmet bort.

En lærd mann, som hadde høye tanker om seg selv, gikk engang over en ensom Bjerghøide, og idet han grundede dypt over en vanskelig Sag, så han hverken frem eller tilbake, hverken til høyre eller venstre. Hel uventet støtte han på en Hyrdedreng, som lekte med Smaastene, idet han tok dem i hånden og betraktede dem med oppmerksomhet, den ene etter den annen. „Hva bestiller du, slyngel?“ spurte den strenge mann. „Jeg tenker, nådige Herre,“ svarte drengen. „Hva skulle du vel tenke på?“ sa den vise med forundring. Den raske Hyrdedreng ble ham ikke svar skyldig, men sa: „Jeg tenker på Gud.“ „Vet du da, hvor Gud er?“ spurte vismannen atter; og da drengen ga seg til å le ad dette underlige spørsmål, vedble den vise og sa: „Der kan du se, du vet det ikke.“ Derpå tok han et deilig, rødmusset eple opp av lommen og sa: „Det får du, dersom du kan si meg, hvor Gud er.“ Drengen åpnet sin Hyrdetaske, tok ikke mindre enn to epler frem derav og 253sa: „Dem, kjære Herre! vil jeg gi dere, dersom dere kan si meg, hvor Gud ikke er.“ Den vise mann stak sitt eple til seg igjen og gikk beskjemmet bort.