Læreplanatlas
Anden DelAnden Afdeling.

9. En god Recept.

Eft. Hebel

177

En syg Kone i en stor Stad sagde engang til sin Søn: „Hør, mit Barn! se, om du kan faa fat paa en Læge! thi jeg kan ikke længere holde det ud for Smerter.“ Den lille Gut løb først til en Læge, derpaa til en anden; men ingen af dem vilde gaa med, fordi den fattige Gut ikke kunde love dem noget for deres Uleilighed. Da han. nu var paa Veien til den tredje Læge, kom Kongen langsomt kjørende i en aaben Vogn. Gutten, der ikke kjendte ham, men ansaa ham for en rig Herre, vilde forsøge sin Lykke og bad ham derfor om en Daler. „Kan mindre ikke gjøre det?“ spurgte Kongen. „Nei,“ svarede Gutten og fortalte, hvad Pengene skulde bruges til. Kongen gav ham da en Daler og lod ham nøie beskrive, hvor hans Moder boede, og hvad hun hed; og medens Gutten løb efter den tredje Læge, kjørte Kongen hen til den syge Kones Bolig og hyllede sig ind i sin Kappe, saa at man ikke kunde kjende ham, naar man ikke saa meget nøie paa ham. Da han nu kom ind i Stuen, hvor der saa meget tomt og fattig ud, troede Konen, at det var Lægen; hun fortalte ham derfor, hvad der manglede hende, og at hun var saa fattig, at hun ikke kunde skaffe sig nogen Pleie. Kongen sagde: „Jeg vil skrive nogen Medicin op for eder.“ Han skrev ogsaa noget paa et Papir og sagde til Konen, at hun skulde lade Gutten hente det, naar han kom hjem. Derpaa forlod han hende. Kort efter kom den rette Læge. Konen forundrede sig, da hun hørte, at han ogsaa var Læge, bad ham undskylde, at der allerede havde været en anden, og sagde, at hun væntede paa sin Søn, som skulde hente Medicinen. Men da Lægen nu tog Recepten i Haanden, blev han endnu mere forundret end Konen og sagde til den syge: „Min gode Kone! I er falden i Hænderne paa en god Læge; thi han har anvist eder hundrede Daler, som I kan hæve i Banken; og den Læge, I taler om, har været Kongen, hvis Navn staar paa Papiret. Et saadant Lægemiddel havde jeg ikke kunnet skrive op for eder.“ Da hævede Konen sine Øine mod Himmelen og kunde af taknemmelig Rørelse ikke sige et Ord. Men Pengene blev 178hende rigtig udbetalte, og ved de gode Lægemidler og den gode Pleie, hun nu kunde skaffe sig, kom hun inden faa Dage paa Benene igjen.