„Saa ti dog, Hund, med den evige Gjøen!“H. „Ak! ser du ei Skibet derude paa Søen?Min Herre, Kapteinen, har glemt mig iland,Nu maa jeg vel løbe og klage ved Strand.“Saa løb den og jamred i Nætter og Dage,Den vilde ei Æde og Drikke tage.

Til fremmede Lande gik Skibets Vei,Den fattige Hund man agtede ei.Den døde af Kummer og fik sin Grav173I Tangen tæt ved det vaade Hav.Mig synes, den havde saa vel fortjentFor sin Troskab et hædrende Gravmonument.

H. V. Kaalund.

„Så ti dog, hund, med den evige Gjøen!“H. „Ak! ser du ei skipet derude på sjøen?Min Herre, kapteinen, har glemt meg i land,Nå må jeg vel løpe og klage ved Strand.“Så løp den og jamret i netter og dager,Den ville ei Æde og drikke ta.

Til fremmede land gikk skipets vei,Den fattige hund man aktede ei.Den døde av kummer og fikk sin grav173I Tangen tett ved det våte hav.Meg synes, den hadde så vel fortjentFor sin troskap et hedrende gravmonument.

H. V. Kaalund.