101. Drengen og Tidslen.
Schaldemose
Bevæbnet i den grønne EngEn ensom Tidsel stod;Da kom en munter HyrdedrengOg stak sin nøgne Fod.
„Forvovne!“ raabte han og sprangTre Gange høit af Kval;„Du stak mig; men en anden GangDu vist ei stikke skal!“
„Min lille Ven!“ lød Tidslens Ord,„Tag smukt din Haand iagt!Endnu jeg skarpe Torne harOg sætter Magt mod Magt.
Du siger, at jeg stak din Fod,Og at det smerter dig —Men var det ei den samme Fod,Der traadte først paa mig?“
F. Schaldemose.
101. Drengen og tistelen.
Schaldemose
Bevæpnet i den grønne engEn ensom tistel stod;Da kom en munter HyrdedrengOg stak sin nakne fot.
„Forvovne!“ ropte han og sprangTre ganger høyt av kval;„Du stak meg; men en annen gangDu vist ei stikke skal!“
„Min lille venn!“ lød tistelens ord,„Tag smukt din hånd i akt!Ennå jeg skarpe torner harOg setter makt mot makt.
Du sier, at jeg stak din fot,Og at det smerter deg —Men var det ei den samme fot,Der trådte først på meg?“
F. Schaldemose.