100. Den dræbte And.
I Skoven risled den klare Aa,En Vildand blodig blandt Sivet laa;Af Jægerens Bøsse var den dræbt,Den havde sig hen til Redet slæbt.Nu stod omkring den de Andunger smaa,De kunde det slet ikke ret forstaa,De krøb under Vingen; men den var slap —„Vaagn op, søde Moder, rap, rap, rap, rap!“Saa aabned de alle Smaanebbene vidt:„Vi er saa sultne, o giv os lidt!“Men moderløs’ var de arme smaa; —O, har du en Moder, da skjøn derpaa!
H. V. Kaalund.
100. Den drepte And.
I skogen rislet den klare Aa,En villand blodig blant sivet lå;Av Jægerens Bøsse var den drept,Den hadde seg hen til Redet slept.Nå stod omkring den de andunger små,De kunne det slett ikke rett forstå,De krøp under vingen; men den var slapp —„Våkn opp, søte mor, rap, rap, rap, rap!“Så åpnet de alle smånebbene vidt:„Vi er så sultne, o gi oss litt!“Men moderløs’ var de arme små; —O, har du en mor, da skjønn derpå!
H. V. Kaalund.