99. David og Goliat.
Efter Claudius
Der var en Kjæmpe Goliat,Det var en Matador;Han bar en Fjærbusk i sin HatOg rundt om den en Snor;Han havde Rytterstøvler paa,Og dem lod han med Jern beslaa.
Han havde Pande som en StudOg Øine som en Tyr;Som stygge Troldmand saa han ud,Den fæle, lange Fyr.I Siden puffed han enhver,Der kom Krabaten ti Skridt nær.
Hans Knebelsbart var nok istandAt skræmme mangen en;Han vilde æde hver en MandMed Hud og Haar og Ben;Hans Sabel, ja, den var saa lang,Saa lang som nogen Lansestang.
Og selv var han saa svær og storOg ret en Grobian;156Var altid rig paa store Ord,Men fattig paa Forstand;Løb Smaafolk idelig paa ArmOg gjorde gruelig Alarm.
Hver Dag han kom i fuldt GeværOg Israel bød Trods;Han sagde: „Er der nogen her,Som haver Lyst at slaas?Hvis der er en, han sige til,Og I skal se et lystigt Spil!“
Da kom en liden HyrdedrengMed Slynge, Sten og Stav;Han naaed knapt til hans Gehæng,Men kunde slynge brav.Han sagde: „Du er sterk og stor;Men i Guds Navn jeg mod dig gaar!“
I Slyngen lagde han en StenOg slog til GoliatOg traf ham i hans Pandeben,Saa han til Jorden dat;Og David nu i Ro og FredAfhug den langes Hoved med.
99. David og Goliat.
Efter Claudius
Der var en kjempe Goliat,Det var en matador;Han bar en fjærbusk i sin hattOg rundt om den en snor;Han hadde Rytterstøvler på,Og dem lot han med jern beslå.
Han hadde panne som en stutOg Øine som en Tyr;Som stygge trollmann så han ut,Den fæle, lange fyr.I siden puffet han enhver,Der kom krabaten ti skritt nær.
Hans Knebelsbart var nok i standÅ skremme mangen en;Han ville ete hver en mannMed hud og hår og Ben;Hans Sabel, ja, den var så lang,Så lang som noen Lansestang.
Og selv var han så svær og storOg rett en Grobian;156Var alltid rik på store ord,Men fattig på forstand;Løp småfolk idelig på armOg gjorde gruelig alarm.
Hver dag han kom i fullt geværOg Israel bød trass;Han sa: „Er der noen her,Som haver Lyst at slaas?Hvis der er en, han si til,Og I skal se et lystig spill!“
Da kom en liten HyrdedrengMed Slynge, Sten og stav;Han nådde knapt til hans geheng,Men kunne slynge brav.Han sa: „Du er sterk og stor;Men i Guds navn jeg mot deg går!“
I slyngen la han en StenOg slo til GoliatOg traff ham i hans pannebein,Så han til jorden dat;Og David nå i ro og fredAfhug den langes hode med.