Ivar tilligemed tre andre Gutter skulde gaa paa Skolen. Det var en smuk Vinterdag, og der var nylig bleven Is paa Vandet. „Lad os nu tage vor Kjælke,“ raabte en af dem, „og fare ud paa Isen; se, hvor den er blank og glat som et Speil!“ — „Nei,“ sagde Ivar, „jeg raader eder at blive derfra; Isen er bare et Par Nætter gammel, og desuden har min Moder udtrykkelig sagt, at jeg ikke maa gaa 155ud paa Isen endnu.“ — „Du er en Stakkel! fy, slig en stor Gut være saa ræd!“ skreg Gutterne; men Ivar svarede intet og gik rolig sin Vei, medens de andre huiende og skrigende løb ud paa Isen. Da de var komne et Stykke ud paa Isen, brast den, og den ene Gut plumpede igjennem og blev hængende paa Iskanten i Fingerspidserne. De andre Gutter løb nu i største Hast i Land og raabte om Hjelp. Nu først løb Ivar til, nærmede sig Hullet i Isen, lagde sig ned paa Maven, rakte Haanden til ham, der var falden i Vandet, og var saa lykkelig at redde ham. Nu kaldte de andre Gutter ham aldrig mere en ræd Stakkel; men derimod hed han stedse blandt dem den kjække og modige Ivar, og den reddede Guts Forældre takkede og velsignede ham tusende Gange.

Ivar tillikemed tre andre gutter skulle gå på skolen. Det var en smuk vinterdag, og der var nylig blitt is på vannet. „La oss nå ta vår kjelke,“ ropte en av dem, „og fare ut på isen; se, hvor den er blank og glatt som et speil!“ — „Nei,“ sa Ivar, „jeg råder dere å bli derfra; Isen er bare et par netter gammel, og dessuten har min mor uttrykkelig sagt, at jeg ikke må gå 155ut på isen ennå.“ — „Du er en Stakkel! fy, slig en stor Gut være så redd!“ skreg guttene; men Ivar svarte intet og gikk rolig sin vei, mens de andre huiende og skrikende løp ut på isen. Da de var kommet et stykke ut på isen, brast den, og den ene Gut plumpet igjennom og ble hengende på iskanten i fingerspissene. De andre gutter løp nå i største hast i land og ropte om hjelp. Nå først løp Ivar til, nærmet seg hullet i isen, la seg ned på maven, rakte hånden til ham, der var falt i vannet, og var så lykkelig å redde ham. Nå kalte de andre gutter ham aldri mer en redd Stakkel; men derimot het han stedse blant dem den kjekke og modige Ivar, og den reddede Guts foreldre takket og velsignet ham tusende ganger.