Læreplanatlas
Anden DelFørste Afdeling.

97. Lommeuret.

Af Molbohistorier

154

Engang fandt nogle Molboer paa Veien et Lommeur, som en havde tabt. De tog det op og saa paa det med største Forundring, da ingen vidste, hvad det var for en underlig Ting. Men i det samme blev en af dem var, at noget rørte sig indvendig i Uret. Aldrig saasnart opdagede han dette, førend han antog, at Uret maatte være levende, og kastede det ræd fra sig. Heller ingen af de andre turde røre ved det. Men den ældste iblandt dem, som var mere behjertet end de andre, gik hen, tog en stor Sten og slog ovenpaa Uret, som laa paa Jorden, saa at det blev aldeles knust og følgelig gik istaa. Da han nu havde udført denne Heltegjerning, bukkede han sig ned for at se, om der endnu var Liv i Uret; men da han ikke kunde opdage den mindste Bevægelse i det, sagde han stolt til de andre: „Saa I, hvorledes jeg tog Livet af dette fæle Dyr?“ De blev da alle glade, gik sin Vei og lod Uret ligge.