Langs Norges Vestkyst findes en stor Mængde Holmer og Skjær, som er meget farlige for søfarende, og jevnlig spørges da ogsaa Ulykker paa Søen fra den Kant. Engang drev et Skib med mange Mennesker og Varer ombord ind paa et Skjær tæt ved Kysten nord for Stavanger. De stakkels Folk kom i den største Livsfare og raabte om Hjelp; men der var tilfældigvis ingen i Nærheden uden en liden tolvaarsgammel Gut. Af ham kunde man ikke vænte anden Hjelp, end at han kunde kalde paa andre Mennesker. Men den brave Gut tænkte: „Naar du først vil raabe paa andre, da er maaske de ulykkelige allerede omkomne, inden du kan skaffe Hjelp; det er derfor bedre, at du selv hjelper.“ Guttens Fader var Sømand, og af ham havde han lært 154nogenlunde at styre en Baad. Han vovede derfor med en liden Baad at arbeide sig hen til Vraget og havde den Glæde at redde flere Menneskers Liv. De frelste kappedes om at vise ham sin inderlige Taknemmelighed og vilde give ham de Penge, som de havde hos sig; men han afslog deres Tilbud og vilde ikke tage imod noget. Han vidste, at de stakkels skibbrudne Folk selv trængte til sine Penge. Men den bedste Løn beholdt han, nemlig Glæden over at have hjulpet sin Næste i Nøden.

Langs Norges vestkyst finnes en stor mengde holmer og Skjær, som er meget farlige for søfarende, og jevnlig spørres da også ulykker på sjøen fra den Kant. Engang drev et skip med mange mennesker og varer ombord inn på et Skjær tett ved kysten nord for Stavanger. De stakkels folk kom i den største livsfare og ropte om hjelp; men der var tilfeldigvis ingen i nærheten uten en liten tolvårsgammel Gut. Av ham kunne man ikke vente annen hjelp, enn at han kunne kalle på andre mennesker. Men den brave Gut tenkte: „Når du først vil rope på andre, da er maaske de ulykkelige allerede omkomne, innen du kan skaffe hjelp; det er derfor bedre, at du selv hjelper.“ Guttens far var sjømann, og av ham hadde han lært 154noenlunde å styre en båt. Han vovede derfor med en liten båt å arbeide seg hen til vraket og hadde den glede å redde flere Menneskers Liv. De frelste kappedes om å vise ham sin inderlige takknemlighet og ville gi ham de penger, som de hadde hos seg; men han avslo deres tilbud og ville ikke ta imot noe. Han visste, at de stakkels skipbrudne folk selv trengte til sine penger. Men den beste Løn beholdt han, nemlig gleden over å ha hjulpet sin neste i nøden.