En fremmed Handelsmand reiste paa Kysten af Ostindien. Da Solen stod høiest, og han var meget træt, lagde han sig i Skyggen af et Træ for at hvile sig. Han tog en hvid Nathue ud af en af sine Kasser og satte den paa. Neppe var han sovet ind, saa kastede en Flok Aber sig over Kassen, der var fyldt med bare Nathuer, og da han vaagnede, saa han til sin store Forbauselse over tyve Aber sidde i Trærne, alle med hvide Nathuer paa. I Begyndelsen lo han ad dette Syn; men da han betænkte sit store Tab, blev han ilde tilmode. En indfødt, som kom til, vidste snart Raad. Kjøbmanden maatte kaste sin Hue efter ham, og han kastede den igjen efter Kjøbmanden. Saasnart Aberne saa dette, begyndte de den samme Leg oppe i Trærne. Nu kastede den indfødte Huen rask og haardt mod Jorden, og øieblikkelig kom alle Huerne flyvende ned, som om det sneede med Nathuer. Kjøbmanden var rask ved Haanden og samlede dem uforstyrret op igjen, da Aberne ikke vovede at forlade Trærne.

En fremmed handelsmann reiste på kysten av Ostindien. Da solen stod høyest, og han var meget trett, la han seg i skyggen av et tre for å hvile seg. Han tok en hvit natthue ut av en av sine kasser og satte den på. Neppe var han sovet inn, så kastet en Flok aber seg over kassen, der var fylt med bare natthuer, og da han våknet, så han til sin store forbauselse over tyve aber sitte i trærne, alle med hvite natthuer på. I begynnelsen lo han ad dette syn; men da han betenkte sitt store tap, ble han ilde tilmode. En innfødt, som kom til, visste snart råd. Kjøpmannen måtte kaste sin hue etter ham, og han kastet den igjen etter kjøpmannen. Så snart apene så dette, begynte de den samme Leg oppe i trærne. Nå kastet den innfødte Huen rask og hardt mot jorden, og øyeblikkelig kom alle huene flygende ned, som om det snødde med natthuer. Kjøpmannen var rask ved hånden og samlet dem uforstyrret opp igjen, da apene ikke vovede å forlate trærne.