En Ulv aad engang et Lam med saa stor Graadighed, at et Ben blev siddende paatvers i Halsen. Da den følte heftige Smerter og frygtede for at dø, udlovede den en stor Belønning og mange Foræringer til den, som kunde frelse den. Da meldte Tranen sig, puttede sin lange Hals ned i Ulvens Svelg og tog forsigtig Benet ud med Spidsen af sit Neb. Men da den nu krævede Belønningen, sagde Ulven fornærmet: „Vil du ovenikjøbet have en Belønning? Tak du Gud, at jeg ikke bed Hovedet af dig, da jeg havde dig imellem mine Tænder! Du skulde tvertimod give mig store Gaver, fordi du slap hel og holden ud igjen.“

En Ulv åt engang et lam med så stor grådighet, at et Ben ble sittende på tvers i halsen. Da den følte heftige smerter og fryktede for å dø, udlovede den en stor belønning og mange Foræringer til den, som kunne frelse den. Da meldte Tranen seg, puttet sin lange hals ned i Ulvens svelg og tok forsiktig benet ut med Spidsen av sitt nebb. Men da den nå krevde belønningen, sa Ulven fornærmet: „Vil du ovenikjøbet have en belønning? Takk du Gud, at jeg ikke bed hodet av deg, da jeg hadde deg imellom mine tenner! Du skulle tvertimod gi meg store gaver, fordi du slapp hel og holden ut igjen.“