127

En Mops sad engang ved et FadMed Ærter og Postei og anden Mad,Da kom der en Kat, der var sulten og mager;Den skjelede mildt til de deilige Sager.

Det merked Mopsen, og strax gav den Hals:„Hvi lurer du? Maden er ikke tilfals.Forhungrede Gjester slet ikke jeg lider,Pak af i en Fart, før jeg kommer og bider!“

Da Katten det hørte, blev den meget forknyt;Nær var den af Angest traadt ud i en Pyt.Den hvisked: „Saa er det vel bedst, jeg fortrækker,Endskjønt det er haardt, naar Maden er lækker.“

Da Katten var gaaet, stod Mopsen en StundOg tænkte: „Hvor jeg er en tapper Hund!“Da kom der en Pudel, en storsnudet Fætter,Den saa, og den aad de deilige Retter.

Hvad Mopsen end gjøede, den ænsede det ei:„Den betlende Kat jog du nylig dens Vei;Da var du for gjerrig til Maden at dele,Nu har du til Straf derfor mistet det hele!“

127

En mops satt engang ved et fatMed erter og postei og annen mat,Da kom der en katt, der var sulten og mager;Den skjelede mildt til de deilige saker.

Det merket mopsen, og straks ga den hals:„Hvi lurer du? Maten er ikke tilfals.Forhungrede gjester slett ikke jeg lider,Pakk av i en fart, før jeg kommer og biter!“

Da katten det hørte, ble den meget forknytt;Nær var den av angst trådt ut i en pytt.Den hvisket: „Så er det vel best, jeg fortrekker,Enskjønt det er hardt, når maten er lekker.“

Da katten var gått, stod mopsen en stundOg tenkte: „Hvor jeg er en tapper hund!“Da kom der en Pudel, en storsnutet fetter,Den så, og den åt de deilige retter.

Hva mopsen enn gjøede, den enset det ei:„Den betlende katt jog du nylig dens vei;Da var du for gjerrig til maten å dele,Nå har du til straff derfor mistet det hele!“