„Ei!“ sagde den ene Hanekylling,„Der ligger et Korn, se det ta’r nu jeg!“„Nei!“ sagde den anden Hanekylling,„Jeg saa det først, og det tilkommer mig!“„Hvad!“ sagde den første, rød i Panden,„Du ønsker maaske, at vi skal slaas?“„Aa ja saamænd,“ gjensvared den anden,„Lad se kun, hvem der er sterkest af os!“„Nu vel!“ „Ja vel!“ „Kom kun!“ „Ja vist!“Og saa gik det løs, der flød Blod tilsidst;106Nummer en maatte flygte til Hønseleiren,Nummer to gik drabelig af med Seiren;Rask bøied den Neb, hvor Kornet laa;Den saa, og den saa: —Ja, saa var det en liden Stump af et Straa!

G. Rode

„Ei!“ sa den ene hanekylling,„Der ligger et korn, se det ta’r nå jeg!“„Nei!“ sa den annen hanekylling,„Jeg så det først, og det tilkommer meg!“„Hva!“ sa den første, rød i pannen,„Du ønsker maaske, at vi skal slaas?“„Aa ja saamænd,“ gjensvared den annen,„La se kun, hvem der er sterkest av oss!“„Nå vel!“ „Ja vel!“ „Kom kun!“ „Ja vist!“Og så gikk det løs, der fløt blod til sist;106Nummer en måtte flykte til Hønseleiren,Nummer to gikk drabelig av med seieren;Rask bøyde den nebb, hvor kornet lå;Den så, og den så: —Ja, så var det en liten stump av et strå!

G. Rode