56. Morgenbøn.
87
Se, Natten er forsvundenOg Morgenen oprunden,Høit straaler den paa Himlens Blaa.Fra Bjerg, fra Dal, fra VangenOpstiger FrydesangenTil dig, som lod din Sol opgaa!
Hvor end idag jeg stedes,Jeg mindes vil o glædes,At du, o Fader, grant mig ser.Hvad Fare kan mig true,Hvad Nød kan mig vel kue,Naar mig min Gud og Ven er nær?
P. Foersom.
56. Morgenbønn.
87
Se, natten er forsvunnenOg Morgenen opprunnen,Høyt stråler den på Himlens Blaa.Fra Bjerg, fra dal, fra VangenOpstiger FrydesangenTil deg, som lot din sol opgaa!
Hvor enn i dag jeg stedes,Jeg minnes vil o gledes,At du, o far, grant meg ser.Hva fare kan meg true,Hva nød kan meg vel kue,Når meg min Gud og venn er nær?
P. Foersom.