Hvor ere alle de Blomster smaa? —Tys! de slumrer i Jordens Skjød!Sneen dækker dem hvid og blød.Stille! dem ingen vække maa.Sove lad dem en stakket Tid;Da kommer Vaaren med Solskin blid,Nærmer sig sagte den Vintereng,Tager det hvide Teppe fra Seng.Blaa da hvælver sig Himlen skjøn,Jorden klæder sig lysegrøn,Og da kommer den kjære Gud;Mægtig lyder hans Faderbud:„Vaagner, alle Smaablomster, op!Solen skinner paa Bjergets Top;Solen skinner paa Busk og Tjørn;Vaagner, alle I kjære Børn!“ —Se, da spirer de Blomster smaa,Aabner de smilende Øine blaa.

Hvor er alle de blomster små? —Tys! de slumrer i Jordens Skjød!Sneen dekker dem hvit og bløt.Stille! dem ingen vekke må.Sove la dem en stakket tid;Da kommer våren med solskinn blid,Nærmer seg sakte den Vintereng,Tar det hvite teppe fra seng.Blå da hvelver seg Himlen skjønn,Jorden klæder seg lysegrønn,Og da kommer den kjære Gud;Mektig lyder hans Faderbud:„Våkner, alle småblomster, opp!Solen skinner på Bjergets topp;Solen skinner på busk og Tjørn;Våkner, alle dere kjære barn!“ —Se, da spirer de blomster små,Åpner de smilende øyne blå.