32

Begge mine Øine bliver saa smaa;Nu vil til min lille Seng jeg gaa.

Min Moder mig altid saa venlig dækker;Hun atter i Morgen tidlig mig vækker.

Snart kommer min Fader og Moder herind,Da ser de paa mig med kjærligt Sind.

Saa lukker de og sine Øienlaage;Men Faderen oppe i Himlen vil vaage.

33Han sover aldrig, han ser til vor Jord,Han sørger for hver, som hernede bor.

Han skjænker alle den søde Slummer,Baade store og smaa, som Jorden rummer.

Gud Fader i Himlen! jeg takker dig,Vil ogsaa i Nat du se til mig?

Min Fader og Moder du huldt beskjerme,Lad ingen Sorg til dem sig nærme!

32

Begge mine øyne blir så små;Nå vil til min lille seng jeg gå.

Min mor meg alltid så vennlig dekker;Hun atter i morgen tidlig meg vekker.

Snart kommer min far og Moder herind,Da ser de på meg med kjærlig sinn.

Så lukker de og sine Øienlaage;Men Faderen oppe i Himlen vil våke.

33Han sover aldri, han ser til vår jord,Han sørger for hver, som hernede bor.

Han skjenker alle den søte Slummer,Både store og små, som jorden rummer.

Gud Fader i Himlen! jeg takker deg,Vil også i natt du se til meg?

Min far og Moder du huldt beskjerme,La ingen sorg til dem seg nærme!