Der var engang en liden Pige, som sad nede i Haven.
Ved Haveporten stod en liden Pus; den var saa vakker. Da raabte den lille Pige paa den: „Pus, Pus, kom hid til mig, vesle Pusen.“
Da kom Kattepus hen til den lille Pige, legede med hende, strøg sig op til hende og malede — sur — sur — sur.
Den lille Pige syntes, det var saa morsomt at lege med den lille Pusen, og hun kjælede for den og klappede den.
Nu holdt de af hinanden; de var gode Venner.
Men saa blev den lille Pige slem. Hun drog Katten i Halen.
Da blev Katten sindt; den malede ikke længere — sur — sur — sur, men hug til den lille Pige med sine Klør og hvæste mod hende.
Nu holdt de ikke mere af hinanden; de var ikke Venner.
Lille Pus vilde ikke lege mere med den lille Pige; men den sprang sin Vei.
Og saa blev den lille Pige alene.
Ser du: den, som er slem, har ingen Ven.