Læreplanatlas
Læsebog for BørnAnmærkninger.

60. Om den falske Profet Mahomed.

117

I det syvende Aarhundrede efter Kristi Fødsel, og omtrent Ni Hundrede Aar før Luthers Reformation, var der i Landet Arabien en rig Kjøbmand ved Navn Mahomed. Han indbildte sine Medborgere, at han var en Profet, sendt af Gud, for at forbedre Religionen. Han sagde, at Moses var en stor Profet, at Jesus var en større, men at han selv var den største. Han skrev en Bog, som kaldes Alkoranen, hvori hans Religions Lærdomme indeholdes. Noget tog han af den jødiske Religion, noget af den kristelige, noget af Hedenskabet, og dertil lagde han sine egne Opdigtelser. Han lærte, at der er een Gud, et Forsyn, og en Evighed i Vente baade for de Gode og de Onde. Hans Religion paalægger sine Bekjændere at være gudfrygtige, retfærdige og barmhjertige. Dermed blandede han mange Vildfarelser. Han tillod at een Mand maa have flere Hustruer. For at giøre sine Tilhængere modige i Krig lærte han, at alle Menneskets Handlinger og Skiebner ere uundgaaeligen beskikkede. Han blev saa forhadt i hans egen Fødeby Mekka, at han maatte flygte; men siden fik han dog flere og flere Tilhængere. Han udbredede da sin Religion ved Tvang og Blodsudgydelse, og blev Herre over et stort og mægtigt Rige. Den mahomedanske Religion kaldes ogsaa den tyrkiske Religion, fordi Tyrkerne have antaget den. Mængden blandt dem har en blind Tro paa Mahomed, saa at de skye ingen Fare. De troe, at alting er saa uundgaaelig beskikket, at Klogskab og Forsigtighed kan intet hjælpe.