Læreplanatlas
Læsebog for BørnAnmærkninger.

59. Noget om Kristendommens Skjebne.

Kristendommen udbredes, endskjønt den forfølges.

112

Jesu Apostle skiltes ad, og gik enkelte hver sin Vei. Den kristelige Religion blev derved udbredet i des flere Lande. De fandt vel allevegne Modstandere, men det lykkedes dem dog, at samle mange og tildeels talrige Menigheder. De første Kristne roses især for deres ustraffelige Levnet, deres Menneskekjærlighed, Barmhjertighed og Taalmodighed. Jøderne vare i Begyndelsen deres værste Fiender. Men sytti Aar efter Kristi Fødsel blev Jerusalem ødelagt, og Folket adspredt. Jøderne kunde da ikke hindre Kristendommens Udbredelse. Derimod besluttede nogle af de romerske Keisere aldeles at ødelægge de Kristne, da deres Fiender beførte dem. Mange Tusinde bleve ikke alene dræbte, men de grueligste Piinsler bleve optænkte, for at gjøre deres Død skrækkelig. I næsten to hundrede og femti Aar bleve de saaledes adskillige Gange forfulgte. Disse græsselige Forfølgelser gjorde ikke den Virkning, som Forfølgerne hensigtede til, men heller den modsatte. Kristendommen blev ikke alene vedligeholdt, men de Kristnes Tal forøgedes stedse.