At Misundelse er en hæslig og taabelig Last, det lærte Jesus ved denne Fortælling:
En Husbonde gik tidlig om Morgenen ud, for at leie Arbeidere i sin Viingaard; og da han var bleven forenet med dem om Dagleien, sendte han dem til Viingaarden. Siden om Formiddagen gik han igjen ud, og fandt Nogle, som stode ledige. Ogsaa dem leiede han. Om Middagen og om Eftermiddagen gik han ogsaa ud, og hver Gang fandt han Nogle, som han leiede. Endeligen gik han ud henimod Aftenen, og fandt endnu Nogle uden Arbeide. Han spurgte dem: Hvorfor staae I her ledige den hele Dag? De svarede, at de havde ikke kundet faae Arbeide. Han lod ogsaa dem gaae hen i Viingaarden, og lovede at lønne dem.
86Om Aftenen befalede han, at Arbeiderne skulde kaldes frem, at de sidste skulde først betales, og at de alle skulde faae ligemeget. Da de, som havde arbeidet hele Dagen, saae hvad de andre fik, saa ventede de at faae mere. Men da de ikke fik mere, yttrede de Misfornøielse. En af dem sagde: Disse have kun arbeidet een Time, og du har gjort dem lige med os, som have baaret Dagens Byrde og Hede. Husbonden svarede ham: Min Ven! jeg gjør dig ikke Uret. Du har jo faaet den Dagleie, vi ere forenede om. Vil jeg give den sidste ligesaameget som dig, har jeg da ikke Lov til at gjøre med mit hvad jeg vil? Vil du see suurt dertil, at jeg er god?
Alle kunde de have været glade den Aften, men de Misundelige vare det ikke.