Spedalskhed var en skrækkelig Sygdom iblandt Jøderne. Den yttrede sig med Udslæt, som var hæsligt, pinefuldt og for det meste ulægeligt. Efter Loven maatte de Spedalske ikke være i Selskab med andre, at de ikke skulde smittes af dem, og naar de saae Nogen, maatte de staae langt borte og raabe: Ureen! Ureen! Naar Nogen af dem troede at være helbredet, maatte han lade sig besee af Præsterne, som skulde skjønne, om Helbredelsen var fuldkommen.

Da Jesus sidste Gang reiste til Jerusalem, kom ti saadanne elendige Mennesker ham imøde. De havde hørt, at Jesus ved sine Mirakler havde været mange Andres Velgjører. De haabede derfor, at han var villig til at vise Barmhjertighed ogsaa mod dem, og give dem deres Sundhed igjen. Da de saae Jesus langt borte, standsede de, raabte med høi Røst, og bade ham, at han vilde forbarme 82sig over dem. Jesus kunde aldrig uden Følelse see nogen Elendig. Han ynkedes over dem, og sagde til dem: Gaaer bort og lader Præsterne besee Eder. De gik, og vare ikke langt komne, førend de vare fuldkommen helbredede.

Een af dem, da han saae at han var helbredet, vendte tilbage og prisede Gud med høi Røst. Han yttrede sin Tak ikke alene med Ord, men ogsaa med Gebærder; thi han lagde sig ned til Jorden for Jesu Fødder. Han var en Samaritan, og Samaritaner vare foragtede og hadede af Jøderne. Da sagde Jesus: Bleve de ikke alle Ti helbredede? Hvor ere da de Ni? Var der ingen, som med Taknemmelighed skjønnede paa Guds Velgjerning, uden denne Fremmede?

Spedalskhet var en skrekkelig sykdom iblant jødene. Den ytret seg med utslett, som var heslig, pinefullt og for det meste ulegelig. Etter loven måtte de Spedalske ikke være i selskap med andre, at de ikke skulle smittes av dem, og når de så noen, måtte de stå langt borte og rope: Uren! Uren! Når noen av dem trodde å være helbredet, måtte han lade seg besee av prestene, som skulle skjønne, om helbredelsen var fullkommen.

Da Jesus siste gang reiste til Jerusalem, kom ti sådanne elendige mennesker ham imøte. De hadde hørt, at Jesus ved sine mirakler hadde vært mange Andres velgjører. De håpet derfor, at han var villig til å vise barmhjertighet også mot dem, og gi dem deres sunnhet igjen. Da de så Jesus langt borte, stanset de, ropte med høy røst, og ba ham, at han ville forbarme 82seg over dem. Jesus kunne aldri uten følelse se noen Elendig. Han ynkedes over dem, og sa til dem: Går bort og lader prestene besee Eder. De gikk, og vare ikke langt kommet, før de var fullkommen helbredede.

Een av dem, da han så at han var helbredet, vendte tilbake og prisede Gud med høy røst. Han ytret sin takk ikke alene med ord, men også med geberder; thi han la seg ned til jorden for Jesu Fødder. Han var en samaritan, og samaritaner var foragtede og hatet av jødene. Da sa Jesus: Ble de ikke alle Ti helbredede? Hvor er da de Ni? Var der ingen, som med takknemlighet skjønte på Guds velgjerning, uten denne Fremmede?