Jøderne troede, at alle Uheld vare Syndestraffe. Engang paa en Sabbath saae Jesus og hans Dissiple En, som var født blind. De spurgte Jesus om det var ham eller hans Forældre, som havde syndet, siden han var født blind. Jesus svarede, at hverken han eller hans Forældre vare derved straffede for nogen Synd, 80men at det var skeet, at Guds Gjerning kunde aabenbares paa ham. Jesus spyttede paa Jorden, gjorde som en Salve deraf, og smurte den paa den Blindes Øine. Derefter sagde han: Gaa hen og vask dig i Siloams Dam. Han gik, gjorde saa, og blev seende.

Da Naboerne siden saae ham, saa tvivlede de om han var den Blindfødte. Nogle sagde: Er det ikke den som sad og tiggede? Andre sagde: han er ham lig. Selv sagde han: Jo, det er mig. Og han fortællede dem, at den menneskekjærlige Jesus havde hjulpet ham. De bragte ham hen til Farisæerne. Han maatte fortælle dem, hvorledes han var kommen til at see; og han sagde, at han holdt Jesus for at være en Profet. De hentede hans Forældre, og spurgte dem: Er dette Eders Søn, som I sige er født blind? og hvorledes kan han nu see? De svarede: At han er vor Søn, og er født blind, det vide vi; men hvorledes han nu kan see, og hvo der har gjort ham seende, det vide vi ikke. Spørger ham selv. Han er saa gammel, at han selv kan svare. Sønnen blev nu igjen kaldet frem, og han sagde ligesom før, at Jesus havde gjort ham seende. De sagde, at Jesus var en Bedrager og en Ugudelig, som ikke holdt Sabbathen. Han derimod svarede, at Jesus maatte 81være en guddommelig Profet, siden han kunde gjøre saadan en Gjerning. Fremdeles sagde han: Vi vide, at Gud hører ikke Ugudelige, men dersom Nogen er gudfrygtig og gjør hans Villie, den hører han. Farisæerne bleve saa vrede, at de stødte ham ud.

Jødene trodde, at alle uhell var syndestraffer. Engang på en sabbat så Jesus og hans Dissiple En, som var født blind. De spurte Jesus om det var ham eller hans foreldre, som hadde syndet, siden han var født blind. Jesus svarte, at hverken han eller hans foreldre var derved straffede for noen synd, 80men at det var skjedd, at Guds gjerning kunne åpenbares på ham. Jesus spyttet på jorden, gjorde som en salve derav, og smurte den på den Blindes øyne. Deretter sa han: Gå hen og vask deg i Siloams dam. Han gikk, gjorde så, og ble seende.

Da naboene siden så ham, så tvivlede de om han var den Blindfødte. Noen sa: Er det ikke den som satt og tiggede? Andre sa: han er ham lig. Selv sa han: Jo, det er meg. Og han fortalte dem, at den menneskekjærlige Jesus hadde hjulpet ham. De brakte ham hen til fariseerne. Han måtte fortelle dem, hvorledes han var kommet til å se; og han sa, at han holdt Jesus for å være en profet. De hentet hans foreldre, og spurte dem: Er dette Eders sønn, som dere sier er født blind? og hvorledes kan han nå se? De svarede: At han er vår sønn, og er født blind, det vide vi; men hvorledes han nå kan se, og hvo der har gjort ham seende, det vide vi ikke. Spør ham selv. Han er så gammel, at han selv kan svare. Sønnen ble nå igjen kalt frem, og han sa likesom før, at Jesus hadde gjort ham seende. De sa, at Jesus var en Bedrager og en Ugudelig, som ikke holdt sabbaten. Han derimot svarte, at Jesus måtte 81være en guddommelig profet, siden han kunne gjøre sådan en gjerning. Fremdeles sa han: Vi vet, at Gud hører ikke Ugudelige, men dersom noen er gudfryktig og gjør hans vilje, den hører han. Fariseerne ble så vrede, at de støtte ham ut.