«Den berømte Naturforsker og Skribent Buffon blev født i Landsbyen Montbard i Departementet Côte d'Or den 7de September 1707 og døde i Paris den 16de April 1788. Hans Levnetsløb afgiver det bedste Bevis paa, hvad taalmodig Flid er istand til at udrette. I sine yngre Aar ansaaes han kun for at have middelmaadige Evner og udviklede sig langsomt. Derhos var han af Naturen træg, og da han ved Fødselen var Arving til betydelige Midler, kunde man tro, at han vilde hengive sig til Magelighed og Overdaadighed. Isteden herfor fattede han tidlig den Beslutning at nægte sig alle Fornøielser og anvende Tiden til Studeringer. Da han mærkede, at han mistede mange Timer ved at ligge i Sengen om Morgenen, besluttede han at bryde overtvært med denne Vane. Men da han ikke var istand til at komme op til den Tid han havde foresat sig, kaldte han sin Tjener Joseph til Hjælp og lovede ham en Daler¹), hvergang det lykkedes ham at faa ham op før Kl. sex. I Begyndelsen udrettede Tjeneren intet; Buffon vilde ikke staa op, naar han blev vækket, undskyldte sig med at han var syg, anstillede sig vred o. s. v.; og da en Tid saaledes var gaaet, fandt hans Tjener, at han ikke havde høstet andet end Bebreidelser, fordi han havde ladet sin Herre blive liggende i Sengen tværtimod hans udtrykkelige Ordre. Omsider besluttede han at ville fortjene sin Daler. En Morgen var Buffon usædvanlig streng, og Joseph fandt det nødvendigt at ty til det yderlige Middel at slaa en Bolle med iskoldt Vand under Sengetæppet. Dette havde øieblikkelig den tilsigtede Virkning. I firti Aar arbeidede Buffon ved sin Pult fra ni til to, og derpaa om Eftermiddagen fra fem til ni. Arbeide var en Nødvendighed for ham, og hans Studier udgjorde hans Livs høieste Glæde. Han var en yderst samvittighedsfuld Arbeider, altid bestræbende sig for at give Læseren sine bedste Tanker, udtrykte paa den bedst mulige Maade. Han blev aldrig træt af atter og atter at omarbeide²), hvad han havde forfattet, saa at hans Stil kan erklæres for at være næsten fuldkommen. Han skrev sit Hovedværk „Époques de la Nature“ ikke mindre end elleve Gange, forinden han tilfredsstillede sig selv, og dog havde han tænkt over Emnet i næsten femti Aar. Han var en stor Ordensmand i alle Ting, og han pleiede at sige, at Geniet uden Orden mistede de tre Fjerdedele af sin Magt. [Footnotes: ¹) a crown. ²) Omarbeide atter og atter: to touch and retouch.]»