Kunnskap om samfunnsordenen

A. Fællesundervisningen.

… og de nye germanske stater (østgoter, vestgoter, burgunder, langobarder, franker) Merovingerne og hushovmestrene. Kirken og missionen. Justinian i Byzantz. Karl den store. Karls krige. Det nye keiserdømme. Karls indre styre: administration, lovgivning. Aandslivet og materiel kultur. Araberne. 2den klasse. Lensstaten og kirken indtil korstogene. 9de—12te aarhund red e. Det frankiske riges opløsning. Iensvæsenets oprindelse og dets udvikling under Karolingerne. Pavedømmet …

A. Fællesundervisningen.

… fald. Spaniens erobring. Krige med Makedonien og Syrien. Krigen med Perseus. Makedonien og Hellas provins. Karthagos fald. Krigen i Spanien. Pergamon provins. Indre forhold. Nobiliteten. Bondestandens nedgang. Forbundsfællernes og provinsernes mislige stilling. Romersk litteratur. Komedier. Cato. Borgerkrigene. Tiberius og Gaius Gracchus. Folkepartiet. Den jugurthinske krig. Krigen med cimbrer og teutoner. Marius's hærordning. Forbundsfællekrigen. Krigen mod Mithradates. Iste borgerkrig. Sulla og …

A. Fællesundervisningen.

… ligeoverfor kristendommen, forfølgelserne. Sølvalderens forfattere og kunst. Soldaterkeiserne. Indre og ydre kampe. Det nypersiske rige og germanerne. Den juridiske litteratur, kirkefædrene. Det uindskrænkede keiserdømme. Diokletians og Konstantins omordning af forfatningen, dominatet. Konstantins forhold til kristendtommen. Arianismen. Konstantinopel. Konstantins sønner. Jaulian. Romerrigets opløsning og undergang. Folkevandringerne. Samfundsforhold. De arvelige stænder; colonatet. Næringslivets nedgang. Den gamle religions ophør. Litteraturens ophør. Kirkefædrene. Basilikaer.

A. Fællesundervisningen.

Forvaltningen og retsvæsenets ordning under Filip II og Ludvig IX.

A. Fællesundervisningen.

Magna charta og forfatningens videre udvikling under Henrik III og Edvard I.

I. Vasatiden 1523—1654.

… Reformationen. Krigen om Østersjøprovinserne begynder. Den katolske reaktion og protestantismens endelige seir. Gustav Adolf og hans verk. Samfundsforhold. Materiel og aandelig udvikling. H. Stormagtstiden eller Karlernes tid 1654—1718. Sveriges tilstand ved Karl Gustavs tronbestigelse. Krigen med Polen og Danmark. Karl XI i forbund med Frankrig. Rigsdagene 1680 og 82. Reduktionen. Karls indre styre. Karl XII og den store nordiske krig.

III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

… og religiøgse omraade (dogmet om pavens ufeilbarhed). Videnskaberne og kunsten. Næringsveie (kolonialpolitik) og samfundsforhold (den sociale bevægelse). De nordiske riger efter 1814. a. Norge. Norge i 1814. Kristian Fredrik. Rigsforsamlingen paa Eidsvold. Grundloven. 17de mai. 14de august. 4de november. Norge begynder som selvstændig stat. Vanskeligheder. Forholdet mellem konge og storting. Bodøsagen. Opgjøret med Danmark. Stortingene 1821 og 24. 17de mai-

Indre forhold (styrelsen, stænderne, krigsvæsenet, kirken, aandslivet)

… c. Danmark. Danmark efter adskillelsen fra Norge. Aandslivet. Stænderforsamlingerne. Bond ne og de nationalliberale. Striden med slesvigholst Skandinavismen. Kristian VIII's vaklende holdning. 1ste slesvigske krig og grundloven af 1849. Forfatningsstriden. 2den slesvigske krig. Grundloven af 1866. Partierne i rigsdagen og kampene mellem regjering og folketing. Materiel og aandelig udvikling siden 1814. Norges samfundsordning. A. Forfatningen. Forfatningens grundtræk. Foreningen mellem Norge …

III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

53 Tiden efter 1871 (den sociale bevægelses tid). Frankrig: Kommunen i Paris. Forfatningen af 1875. Hærreformen og oplysning t. Kolonialpolitik. Partierne. De øvrige romanske lande (Italien, Spanien, Portugal). Tyskland: Keiserdømmets forfatning. Kulturkampen. Socialdemokratiet. Kolonialpolitil Trekeisermødet. Tripelalliancen. England: Vekslende ministerier. Ny valglov. Den irske homerule. Udenrigspolitiken (i Afrika og Asien). Kolonierne. Rusland: Reformer efter Krimkrigen. Nihilismen. Udvidelser i Asien. Panslavismen og …

42 holdene skulde gjøre det særlig ønskeligt, kan den gjennemgaaes tidligere, f. eks. i 1ste klasse.

A. Fællesundervisningen.

… og gallerne. Rom underlægger sig Italien. Samniterkrigene og krigen med latinerne. Pyrrhos. Roms herredømme, forbundsfæller, kolonier, veie. Roms heltetid. Rom vinder herredømmet i middelhavslandene. Karthago. Den første puniske krig. Provinser. Gallia eisalpina. Den anden puniske krig. Hannibal. Karthagos fald. Spaniens erobring. Krige med Makedonien og Syrien. Krigen med Perseus. Makedonien og Hellas provins. Karthagos fald. Krigen i Spanien. Pergamon provins. …

A. Forfatningen.

Forfatningens grundtræk. Foreningen mellem Norge og Sverige. Statsmyndighederne. BEr

A. Fællesundervisningen.

… og Mazarin. De første Stuarter i England. Kampen mellem kongen og parlamentet. Cromwell, 30 aars krigen. Materiel og aandelig kultur. Absolutismens tid. 1660—178 9. Frankrig: Ludvig XIV, hoffet. Administrationen. Kirkelige forhold. Næringsveiene (merkantile system). Hærvæsenet. Litteratur og kunst. Ludvigs krige og koalitionerne mod Frankrig. Den begyndende opposition (Fénelon, Vauban). Frankrigs tilstand ved Ludvigs dødt England: Restaurationen i England. Tories og …

A. Fællesundervisningen.

Korstogene og deres betydning for Vesteuropa i social, politisk, øk isk, aandelig 1 d Stændernes udvikling: adelen og riddervæsenet (ridderdigtningen); byerne og borgerstanden; bondestanden og landboforholdene.

Partierne i rigsdagen og kampene mellem regjering og folketing.

… adskillelsen fra Norge. Aandslivet. Stænderforsamlingerne. Bond ne og de nationalliberale. Striden med slesvigholst Skandinavismen. Kristian VIII's vaklende holdning. 1ste slesvigske krig og grundloven af 1849. Forfatningsstriden. 2den slesvigske krig. Grundloven af 1866. Partierne i rigsdagen og kampene mellem regjering og folketing. Materiel og aandelig udvikling siden 1814. Norges samfundsordning. A. Forfatningen. Forfatningens grundtræk. Foreningen mellem Norge og Sverige. Statsmyndighederne. EH¹

III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

… opposition. Materiel fremgang under Karl Johan og Oscar 1. Rigsdagsordningen 1866. Partierne i rigsdagen. Forholdet til Norge. Aandelig og materiel udvikling. c Danmark. Danmark efter adskillelsen fra Norge. Aandslivet. Stænderforsamlingerne. Bond ne og de nationalliberale. Striden med slesvigholst ne Skandinavismen. Kristian VIII's vaklende holdning. 1ste slesvigske krig og grundloven af 1849. Forfatningsstriden. 2den slesvigske krig. Grundloven af 1866. Partierne i …

A. Fællesundervisningen.

… til 1130. Politiske og sociale forhold. Levesæt. Tronstridighederne; lendermandsvældet, kirken, kongemagtens kamp med kirken under Sverre. Kongemagtens stadige vekst under hans efterfølgere. Island. Aandslivet. b) Sverige. Svear og Göter. Landskaberne. Samfundsforhold. Kampen mellem hedenskab og kristendom. Birger Jarl og Magnus Lagabøter. De frelse og ofrelse stænder. Finland. c) Danmark. Sven Estridsssn og hans sønner (konge og kirke). Valdemarernes korstog. Slaget …

A. Fællesundervisningen.

… Europa. Frankrig: 100 aars krigen. Ludvig XI og kongemagtens endelige seier over lensadelen. England : Edvard 111. Rosekrigene!: Tyskland: Habsburgerne og schweizerne. Det pavelige schisma og kirkemøderne. Maximilian I og Tysklands forfatning. Vesteuropas samfundsforhold, materiel og aandelig kultur, seder og skikke ved middelalderens slutning. Østeuropa (Rusland, mongoler, tyrker). Reformationstiden. Den begyndende absolutisme. 1500—1 6 60. Frankrigs kamp med Habsburg (de …

54 striden. Norskhedsiveren (Wergeland, Welhaven). Ueland. Karl Johans sidste aar. Oscar I og flaget. Arbeiderbevægelsen 1850. Materiel fremgang. Forholdet til Sverige (statholdersagen). Partierne i stortinget. Statsraadssagen. Sverdrups ministerium. Forskjellige love (om jury, hæren, skolen). Den materielle udvikling og aandslivet siden 1814. b. Sverige. Indre forhold indtil 1830 (aandslivet). Forfatningskampen og den liberale opposition. Materiel fremgang under Karl Johan og Oscar …

A. Fællesundervisningen.

… herredømmet i middelhavslandene. Karthago. Den første puniske krig. Provinser. Gallia eisalpina. Den anden puniske krig. Hannibal. Karthagos fald. Spaniens erobring. Krige med Makedonien og Syrien. Krigen med Perseus. Makedonien og Hellas provins. Karthagos fald. Krigen i Spanien. Pergamon provins. Indre forhold. Nobiliteten. Bondestandens nedgang. Forbundsfællernes og provinsernes mislige stilling. Romersk litteratur. Komedier. Cato. Borgerkrigene. Tiberius og Gaius Gracchus. Folkepartiet. Den …

A. Fællesundervisningen.

… dens følger. Fredrik II's forsøg paa at skaffe Danmark overmagten i Norden. Indre forhold (stænderne—aandslivet). Kristian IV's indre styre og udenrigspolitikk Roskilde 1658 og Kjøbenhavn 1660. TI.: 1660-—18 00. Enevoldsmagtens indførelse Det dansk-norske enevælde: forfatning og forvaltning. Samfundsforhold. Kristian V og Griffenfeldt. Lovgivningen. Aandslivet indtil Holberg. Udenrigspolitiken 1660—1720. Fredstiden efter 1720: Ludvig Holberg. Pietismen. Stavnsbaandet. Reformtiden (Struensee—Bernstorf). Norge siden 1660.

III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

Forfatningen. Freden 1721. Hatter og Huer. Forholdet til udlandet. Indre udvikling (materiel og aandelig). Gustav III's statskup og reformer. Litteraturen og kunsten. Forfatningen 1789. De nordiske riger under de napoleonske krige. Slaget paa rheden. Kjøbenhavns bombardement. Baandet mellem Norge og Danmark Iøsnes. Krigen 1807 og Gustav IV's afsættelse og den nye forfatning. Karl Johan. Freden til Kiel. 3dje klasse. Den …

A. Fællesundervisningen.

… grundlæggelse. Tarkvinierne. Kongernes fordrivelse. Republikens indførelse. Stænderkampen. Almuetribunerne. Decemvirerne. De licinske love. Krige med etruskerne og gallerne. Rom underlægger sig Italien. Samniterkrigene og krigen med latinerne. Pyrrhos. Roms herredømme, forbundsfæller, kolonier, veie. Roms heltetid. Rom vinder herredømmet i middelhavslandene. Karthago. Den første puniske krig. Provinser. Gallia eisalpina. Den anden puniske krig. Hannibal. Karthagos fald. Spaniens erobring. Krige med Makedonien og …

A. Fællesundervisningen.

… Provinser. Gallia eisalpina. Den anden puniske krig. Hannibal. Karthagos fald. Spaniens erobring. Krige med Makedonien og Syrien. Krigen med Perseus. Makedonien og Hellas provins. Karthagos fald. Krigen i Spanien. Pergamon provins. Indre forhold. Nobiliteten. Bondestandens nedgang. Forbundsfællernes og provinsernes mislige stilling. Romersk litteratur. Komedier. Cato. Borgerkrigene. Tiberius og Gaius Gracchus. Folkepartiet. Den jugurthinske krig. Krigen med cimbrer og teutoner. Marius's …

A. Fællesundervisningen.

… keiserdømmets betydning for Frankrig og det øvrige Europa, særlig i politisk, religiøs, socialøkonomisk og national henseende. Norden i den forhistoriske tid. Indvandringen. Sten- bronce- og jernalderen. Vikingetiden. Vikingetogene. Politiske og sociale forhold. Asatroen og gudsdyrkelsen. Kristendommens første forkyndelse i Danmark og Sverige. Norge samles og kristnes (Harald Haarfagre, Haakon den gode, Olaverne) Danmark det mægtigste rige i Norden (Harald Blaatand, …

A. Fællesundervisningen.

Tronstridighederne; lendermandsvældet, kirken, kongemagtens kamp med kirken under Sverre.

A. Fællesundervisningen.

… filosofi, epikureerne og stoikerne. Rom. Ttaliens naturlige forhold og ældste befolkning. De græske kolonier. Etruskerne. Latinerne. Italikernes religion. Rom i kongetiden. Roms grundlæggelse. Tarkvinierne. Kongernes fordrivelse. Republikens indførelse. Stænderkampen. Almuetribunerne. Decemvirerne. De licinske love. Krige med etruskerne og gallerne. Rom underlægger sig Italien. Samniterkrigene og krigen med latinerne. Pyrrhos. Roms herredømme, forbundsfæller, kolonier, veie. Roms heltetid. Rom vinder herredømmet i …

… striden. Norskhedsiveren (Wergeland, Welhaven). Ueland. Karl Johans sidste aar. Oscar I og flaget. Arbeiderbevægelsen 1850. Materiel fremgang. Forholdet til Sverige (statholdersagen). Partierne i stortinget. Statsraadssagen. Sverdrups ministerium. Forskjellige love (om jury, hæren, skolen). Den materielle udvikling og aandslivet siden 1814. b. Sverige. Indre forhold indtil 1830 (aandslivet). Forfatningskampen og den liberale opposition. Materiel fremgang under Karl Johan og Oscar 1. …

… (statholdersagen). Partierne i stortinget. Statsraadssagen. Sverdrups ministerium. Forskjellige love (om jury, hæren, skolen). Den materielle udvikling og aandslivet siden 1814. b. Sverige. Indre forhold indtil 1830 (aandslivet). Forfatningskampen og den liberale opposition. Materiel fremgang under Karl Johan og Oscar 1. Rigsdagsordningen 1866. Partierne i rigsdagen. Forholdet til Norgsæ. Aandelig og materiel udvikling. c. Danmark. Danmark efter adskillelsen fra Norge. Aandslivet. …

A. Fællesundervisningen.

46 Germanerne og deres bosættelse i det vestromerske rige. Germanerne før folkevandringen. Sociale og politiske forhold. Germanerne og romerstaten. Folkevandringen og de nye germanske stater (østgoter, vestgoter, burgunder, langobarder, franker) Merovingerne og hushovmestrene. Kirken og missionen. Justinian i Byzantz. Karl den store. Karls krige. Det nye keiserdømme. Karls indre styre: administration, lovgivning. Aandslivet og materiel kultur. Araberne. 2den klasse. Lensstaten …

A. Forfatningen. › 1. Konge og regjering.

1. Konge og regjering.

A. Fællesundervisningen.

Landets bebyggelse, dommerne, kongedømmet, erobringen af assyrer og babylonier, det senere theokrati.

Maalet er for samtlige elevers vedkommende, at de skal have erhvervet fyldigere kjendskab til de mere fremtrædende partier af oldtidens, fædrelandets, Frankrigs, Tysklands og Englands historie, udførligst for tiden fra den franske revolution fremdeles til Norges og de vigtigste andre landes samfundsordning.

III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

Krigen 1807 og Gustav IV's afsættelse og den nye forfatning.

A. Fællesundervisningen.

… aandelig kultur i unionstiden-. De nordiske riger 1523—1800. a. Danmark—N orge. 1. 1623–1660. Reformationen. Grevefeiden og dens følger. Fredrik II's forsøg paa at skaffe Danmark overmagten i Norden. Indre forhold (stænderne—aandslivet). Kristian IV's indre styre og udenrigspolitikk Roskilde 1658 og Kjøbenhavn 1660. TI.: 1660-—18 00. Enevoldsmagtens indførelse Det dansk-norske enevælde: forfatning og forvaltning. Samfundsforhold. Kristian V og Griffenfeldt. Lovgivningen. Aandslivet …

A. Fællesundervisningen.

Enevoldsmagtens indførelse Det dansk-norske enevælde: forfatning og forvaltning.

A. Fællesundervisningen.

… Krigen med Perseus. Makedonien og Hellas provins. Karthagos fald. Krigen i Spanien. Pergamon provins. Indre forhold. Nobiliteten. Bondestandens nedgang. Forbundsfællernes og provinsernes mislige stilling. Romersk litteratur. Komedier. Cato. Borgerkrigene. Tiberius og Gaius Gracchus. Folkepartiet. Den jugurthinske krig. Krigen med cimbrer og teutoner. Marius's hærordning. Forbundsfællekrigen. Krigen mod Mithradates. Iste borgerkrig. Sulla og hans ordning. Den sullanske ordnings opløsning. Pompeius og

A. Fællesundervisningen.

Albrekt af Mecklenburg og adelens voksende magt i Sverige.

III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

… til Norge. Aandelig og materiel udvikling. c Danmark. Danmark efter adskillelsen fra Norge. Aandslivet. Stænderforsamlingerne. Bond ne og de nationalliberale. Striden med slesvigholst ne Skandinavismen. Kristian VIII's vaklende holdning. 1ste slesvigske krig og grundloven af 1849. Forfatningsstriden. 2den slesvigske krig. Grundloven af 1866. Partierne i rigsdagen og kampene mellem regjering og folketing. Materiel og aandelig udvikling siden 1814. Norges samfundsordning.

A. Fællesundervisningen.

Kristian IV's indre styre og udenrigspolitikk Roskilde 1658 og Kjøbenhavn 1660.