Nordisk historie

III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

54 striden. Norskhedsiveren (Wergeland, Welhaven). Ueland. Karl Johans sidste aar. Oscar I og flaget. Arbeiderbevægelsen 1850. Materiel fremgang. Føorholdet til Sverige (statholdersagen). Partierne i stortinget. Statsraadssagen. Sverdrups ministerium. Forskjellige love (om jury, hæren, skolen). Den materielle udvikling og aandslivet siden 1814. b. Sverige. Indre forhold indtil 1830 (aandslivet). Forfatningskampen og den liberale opposition. Materiel fremgang under Karl Johan og Oscar …

A. Fællesundervisningen.

… i Danmark og Sverige. Norge samles og kristnes (Harald Haarfagre, Haakon den gode, Olaverne) Danmark det mægtigste rige i Norden (Harald Blaatand, Sven Tjugeskjæg, Knut den mægtige). De nordiske riger 1030—13 19. a) Norge. Velmagtstiden til 1130. Politiske og sociale forhold. Levesæt. Tronstridighederne; lendermandsvældet, kirken, kongemagtens kamp med kirken under Sverre. Kongemagtens stadige vekst under hans efterfølgere. Island. Aandslivet. b) …

III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

… riger under de napoleonske krige. Slaget paa rheden. Kjøbenhavns bombardement. Baandet mellem Norge og Danmark Iøsnes. Krigen 1807 og Gustav IV's afsættelse og den nye forfatning. Karl Johan. Freden til Kiel. 3dje klasse. Den europæiske reaktion 1815–30. Den hellige alliance og kongresserne. Alliancens kamp mod frihedsbevægelserne i Tyskland, Spanien og Italien. De spanske kolonier. Grækernes frihedskamp. Indre forbold i England: …

54 striden. Norskhedsiveren (Wergeland, Welhaven). Ueland. Karl Johans sidste aar. Oscar I og flaget. Arbeiderbevægelsen 1850. Materiel fremgang. Forholdet til Sverige (statholdersagen). Partierne i stortinget. Statsraadssagen. Sverdrups ministerium. Forskjellige love (om jury, hæren, skolen). Den materielle udvikling og aandslivet siden 1814. b. Sverige. Indre forhold indtil 1830 (aandslivet). Forfatningskampen og den liberale opposition. Materiel fremgang under Karl Johan og Oscar …

A. Fællesundervisningen.

Reformationen og dens udbredelse mod nord (Skandinavien) og mod vest (Frankrig, Nederlandene, England, Skotland).

Fædrelandets historie, hvortil maa knyttes de vigtigere dele af Danmarks og Sveriges historie, bør afsnitsvis læses i flugt med den almindelige historie.