Litteraturhistorie

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

… og sprog, undertiden endog sprunget frem av en bestemt historisk situation eller spillende hen paa bestemte historiske forhold, som tilfældet f. eks. er med meget av Wergelands digtning. De er i én forstand historiske dokumenter. En virkelig forstaaelse vil i mange tilfælde ikke kunne vindes uten en ret indgaaende tilrettelæggelse av den almindelige historiske bakgrund eller av de særegne tidsom-

III. Det mundtlige foredrag.

Literaturhistorie. Væsentlig biografiske oplysninger om de forfattere som læses i klassen.

III. Det mundtlige foredrag.

Sammenfattende oversigt over hovedlinjene i literaturens utvikling fra de ældste tider av, mere utførlig for den norske literatur efter 1814.

IV. Literaturhistorie.

De forfattere som tilhører det obligatoriske artiumspensum, behandles indgaaende.

IV. Literaturhistorie.

I øverste klasse sammenfattes det hele i en oversigtlig fremstilling av hovedlinjene i vor literaturs utvikling fra de ældste tider av.

IV. Literaturhistorie.

For den øvrige literaturs vedkommende gives de nødvendige biografiske og literære oplysninger i større korthet.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Meget av den literatur som læses, er imidlertid ikke alene aandsverker med almengyldig indhold og værdi, men har ogsaa en historisk side, er tidsverker, med præg av en bestemt periodes aand og sprog, undertiden endog sprunget frem av en bestemt historisk situation eller spillende hen paa bestemte historiske forhold, som tilfældet f. eks. er med meget av Wergelands digtning.

IV. Literaturhistorie.

Dette gjælder ogsaa i tilfælde den danske og den svenske literatur i det 19de aarhundrede.

III. Det mundtlige foredrag.

Literaturhistorie. Biografiske og literære oplysninger om de forfattere som læses.

IV. Literaturhistorie.

Denne sættes i nær forbindelse med literaturlæsningen saavel i oldnorsk som i bokmaal og landsmaal.

III. Det mundtlige foredrag.

Biografiske og literære oplysninger om de forfattere som læses.

I. Literaturlæsning.

Literaturlæsningens opgave er at gi eleven et saa fyldig kjendskap som mulig til vort kulturliv i de forskjellige tider saaledes som dette aabenbarer sig i literaturen.

Det i loven fastsatte maal er: »at elevene har gjennemgaat og kan forklare et utvalg av den paa oldnorsk, landsmaalet og det almindelige bokmaal skrevne