Valg av forfattere og verk

I. Det almindelige bogmaal.

8 modenhed og udvikling; men der maa derhos sørges for, at man i det samlede udvalg, som gj g i gy tre klasser, faar de forskjellige perioder og udviklingstrin i litteraturen repræsenteret med karakteristiske prøver i et nogenlunde rimeligt forhold.

III. Litteraturhistorie

3. Af landsmaal eg bygdemaal: et par folkeviser samt digte og prosaiske stykker af Aasen, Vinje, Garborg og andre forfattere, som benytter væsentlig samme sprogform — ialt sanmeget, som kan gjennemgaaes i en ugentlig time i et skoleaar.

I. Det almindelige bogmaal.

For hver klasse maa derfor vælges et pensum, der gjøres til gjenstand for en mere indgaaende behandling, men ved siden deraf bør der i den udstrækning, som tiden tillader, gaa oplæsning med kortere udredning af verker eller dele af verker, der foruden at være karakteristiske for en tid eller forfatter er særlig tiltalende og skikkede til at vække elevernes litterære …

I. Det almindelige bogmaal.

Det er derfor nødvendigt, at den under beskjæftigelsen med bogmaalets litteratur suppleres med gode oversættelser (brudstykker af sagaer og af Kongespeilet; nogle digte af den ældre Edda).

I. Det almindelige bogmaal.

Skrifter paa landsmaal medtages i passende forhold under det almindelige udvalg af nyere norske forfattere, som gjennemgaaes i gymnasiet.

A. Den mundtlige undervisning.

De skal have nogen rede paa bygdemaalenes stilling og have læst nogle af de i dem bevarede folkeviser.

III. Litteraturhistorie

12 Desuden paa den sproglig-historiske linje : et udvalg af fremmed litteratur (i oversættelse), nemlig enten græsk litteratur (navnlig Homer og Platon) eller nyere svensk og dansk litteratur eller anden fremmed litteratur (f. ex. Shakespeare).

A. Den mundtlige undervisning.

Disse prøver, der tillige bør afgive mønstre paa god prosaisk stil og fremstilling, vil fortrinsvis blive at vælge af nyere skrifter.

III. Litteraturhistorie

Desuden kan landsmaalslitteratur medtages i det under 1) og 2) nævnte udvalg af nyere norske forfattere.

A. Den mundtlige undervisning.

Endel af de værdifuldeste digte, som Paa et tidligere skoletrin er gjennemgaaet og lært udenad, bør i gymmasiet tages op paany, saa at man sikrer sig, at eleverne baade faar en dybere forstaaelse af dem og bevarer dem i erindringen.

Paa den sproglig-historiske linje skal være gjennemgaaet et omtrent dobbelt saa stort udvalg af den oldnorske litteratur som reallinjens samt et udvalg af fremmed litteratur i oversættelse.

A. Den mundtlige undervisning.

Der vælges til stof for den sidstnævnte undervisning enten græsk litteratur (navnlig Homer og Platon), eller nyere svensk og dansk litteratur, (læses der svensk, lægges vegten paa forstaaelsen af indholdet; af sprogets lydlære og grammatik medtages kun sanmeget, som dette hensyn nødvendig kræver) eller anden fremmed litteratur (f. ex. Shakespeare).

III. Litteraturhistorie

12 Desuden paa den sproglig-historiske linje : et udvalg af fremmed litteratur (i oversættelse), nemlig enten græsk litteratur (navnlig Homer og Platon) eller nyere svensk og dansk litteratur eller anden fremmed litteratur (f.

I. Det almindelige bogmaal.

Disse prøver, der tillige bør afgive mønstre paa god prosaisk stil og fremstilling, vil fortrinsvis blive at vælge af nyere skrifter.

I. Det almindelige bogmaal.

Endel af de værdifuldeste digte, som paa et tidligere skoletrin er gjennemgaaet og lært udenad, bør i gymnasiet tages op paany, saa at man sikrer sig, at eleverne baade faar en dybere forstaaelse af dem og bevarer dem i erindringen.

I. De skriftlige opgaver.

I omtrent 40 timer gjennemgaaes resten af læsebogen for begyndere samt 10— 15 sider af Nygaards udvalg af den norrøne litteratur eller et dertil svarende.

I. De skriftlige opgaver.

… 4 gange ekstemporale stile paa skolen. 2den klasse. Litteraturlæsning*). Landsmaal, oldnorsk ete. I omtrent 20 timer i 1ste halvaar fortsættes med gjennemgaaelse af litteratur paa landsmaal. Desuden læses nogle folkeviser og andre bygdemaalsprøver. I forbindelse hermed paavises nærmere de vigtigste skjelnemerker mellem bymaal og landsmaal samt mellem bygdemaalenes hovedgrene indbyrdes (cfr. Nygaards Sproget i Norge, side 12—14), uden at dog …

I. Det almindelige bogmaal.

Væsentlig kommer man da til at beskjæftige sig med den saakaldte skjønlitteratur, men udvalget bør ogsaa medtage prøver af anden prosa, der tjener til at belyse sider af kulturlivet, som ikke direkte giver sig tilkjende i skjønlitteraturen, men som det er i almendannelsens interesse at eleverne faar et indtryk af.

A. Den mundtlige undervisning.

Væsentlig kommer man da til at beskjæftige sig med den saakaldte skjønlitteratur, men udvalget bør ogsaa medtage prøver af anden prosa, der tjener til at belyse sider af kulturlivet, som ikke direkte giver sig tilkjende i skjønlitteraturen, men som det er i almendannelsens interesse at eleverne faar et indtryk af.

I. De skriftlige opgaver.

Derefter læses et udvalg af landsmaalslitteratur (poesi og prosa) af forfattere, der væsentlig benytter Aasens normalform.

III. Litteraturhistorie

Af oldnorsk: a) paa reallinjen og af latinlæsende elever – et udvalg svarende til 30–35 sider i Nygaards ,,Udvalg af den norrøne litteratur»; (3 sider i Nygaards oldnorsk læsebog for begyndere regnes lige med 2 sider i udvalget).

A. Den mundtlige undervisning.

Da den danske litteratur efter 1814 i mange dele staar i den hærmeste berøring med den norske, bør man ikke undlade at medtage stykker af nyere danske forfattere.

A. Den mundtlige undervisning.

Det er derfor nødvendigt, at den under beskjæftigelsen med bogmaalets litteratur suppleres med gode oversættelser (brudstykker af sagaer og af Kongespeilet ; nogle digte af den ældre Edda).

III. Litteraturhistorie

b) paa den sproglig-historiske linje et udvalg svarende til 55–60 sider i Nygaards udvalg.

III. Litteraturhistorie

… paa den sproglig-historiske linje : et udvalg af fremmed litteratur (i oversættelse), nemlig enten græsk litteratur (navnlig Homer og Platon) eller nyere svensk og dansk litteratur eller anden fremmed litteratur (f. ex. Shakespeare). 3. Af landsmaal eg bygdemaal: et par folkeviser samt digte og prosaiske stykker af Aasen, Vinje, Garborg og andre forfattere, som benytter væsentlig samme sprogform — ialt …

III. Litteraturhistorie

Desuden kan landsmaalslitteratur medtages i det under 1) og 2) nævnte udvalg af nyere norske forfattere.

III. Litteraturhistorie

2. Et udvalg af digte og prosastykker, dels af forfattere fra fælleslitteraturen, dels og fornemmelig af nyere forfattere.

III. Lokalforvaltningen.

Udvalgets stykker er dels i oversættelse, dels paa originalsproget; det sidste kan især gjælde for dele af det pensum, der gjennemgaaes i 3dje klasse.

A. Den mundtlige undervisning.

8 modenhed og udvikling; men der maa derhos sørges for, at man i det samlede udvalg, som gjennemgaaes i gymnasiets tre klasser, faar de forskjellige perioder og udviklingstrin i litteraturen repræsenteret med karakteristiske prøver i et nogenlunde rimeligt forhold.

I. Det almindelige bogmaal.

For hver klasse maa derfor vælges et pensum, der gjøres til gjenstand for en mere indgaaende behandling, men ved siden deraf bør der i den udstrækning, som tiden tillader, gaa oplæsning med kortere udredning af verker eller dele af verker, der foruden at være karakteristiske for en tid eller forfatter er særlig tiltalende og skikkede til at vække elevernes litterære …

I. Det almindelige bogmaal.

Gjennemgaaelsen af det udvalg, der lægges op til artium, bør fornemmelig foregaa i gymnasiets 2 øverste klasser.

III. Litteraturhistorie

Som gjenstand for prøve ved artium oplægges: 1. To hovedverker af skjønlitteraturen, et fra fælleslitteraturen og et fra den nyere norske litteratur efter 1814.

I. Det almindelige bogmaal.

Der vælges til stof for den sidstnævnte undervisning enten græsk litteratur (navnlig Homer og Platon), eller nyere svensk og dansk litteratur, (læses der svensk, lægges vegten paa forstaaelsen af indholdet; af sprogets lydlære og grammatik medtages kun saameget, som dette hensyn nødvendig kræver) eller anden fremmed litteratur (f.

I. Det almindelige bogmaal.

Hvad litteraturudvalget angaar, kan der tilstedes adskillig frihed, men der vil dog altid være bestemte krav at stille.

I. De skriftlige opgaver.

Nygaards Sproget i Norge i fortid og nutid, stykkerne det almindelige skrift% Forslag til advalg af læsestof vil senere blive offentliggjort.

I. De skriftlige opgaver.

18 sprog; det dannede talesprog; byernes almuedialekter; landsmaal; bygdemaalene i forhold til skriftsproget; landsmaal som skriftsprog) Derefter læses et udvalg af landsmaalslitteratur (poesi og prosa) af forfattere, der væsentlig benytter Aasens normalform.

A. Den mundtlige undervisning.

For hver klasse maa derfor vælges et pensum, der gjøres til gjenstand for en mere indgaaende behandling, men ved siden deraf bør der i den udstrækning, som tiden tillader, gaa oplæsning med kortere udredning af verker eller dele af verker, der foruden at være karakteristiske for en tid eller forfatter er særlig tiltalende og skikkede til at vække elevernes litterære …

A. Den mundtlige undervisning.

Denne interesse bør læreren lede og støtte ved at give anvisning paa verker, der udlaanes fra skolens bibliotek.

A. Den mundtlige undervisning.

Eleverne skal lære saameget af oldnorsk, at de kjender sprogets regelmæssige former og faar nogen anledning til at se vor gamle litteratur i dets originale skikkelse.

7 norsk, landsmaalet og det almindelige bogmaal skrevne litteratur, i forbindelse hermed har erhvervet kjendskab til vort sprogs historiske udvikling og kjender litteraturens historie i dens hovedtræk samt paa en med hensyn til indhold og form tilfredsstillende maade skriftlig kan behandle opgaver passende for deres alder og udvikling.

I. Det almindelige bogmaal.

Da den danske litteratur efter 1814 i mange dele staar i den nærmeste berøring med den norske, bør man ikke undlade at medtage stykker af nyere danske forfattere.