Den 8de mai kom Thorvaldsen til Rom, der allerede i mange aar havde været hans ønskers maal. Denne dag betragtede han altid som en af de lykkeligste dage i sit liv. Da man engang spurgte ham om hans fødselsdag, svarede han: «Den har jeg glemt; men den 8de mai kom jeg til Rom.» Efter at have arbeidet flittig her i.tre aar tænkte han at vende tilbage til sit fædreland, skjønt intet af hans mange kunstverker hidtil havde tilfredsstillet ham. Han glædede sig ikke til hjemreisen, da det forekom ham, som om han intet havde udrettet. Afreisens dag var kommen, og vognen holdt allerede for døren, da en af Thorvaldsens bekjendte, en billedhugger fra Berlin, der skulde være hans reisefælle, meldte ham, at reisen maatte opsættess Netop samme dag kom en rig englænder, der havde seet Thorvaldsens Jason, til kunstneren og tilbød ham en saa stor sum, at han istedenfor at forlade Rom kunde forblive der for at udføre sit herlige kunstverk i marmor. Dette blev det afgjørende vendepunkt i Thorvaldsens liv. Først efter mange aars forløb, da han allerede havde vundet et udødeligt navn, gjensaa han sit fædreland, hvor han modtoges med den største begeistring af sine taknemmelige landsmænd.