F. 1773 i Porsgrund. Eier af Næs Jernværk ved Arendal. Oldhistoriker, Statistiker, smagfuld Stilist. Fædrelandet skylder ham, foruden andre videnskabelige og patriotiske Fortjenester, en ypperlig Oversættelse af Snorre Sturlesen. — 2. Andersen (Hans Christian) F. 1805 i Odense. Kom først i sit 18de Aar til Bogen, og er siden 1828 Student. Et Naturgeni, som har brudt sin Bane og tilvundet sig offentlig Understøttelse til Reiser, der ogsaa have baaret Frugter i Digte og Romaner. Hans Charakter som Digter er Sentimentalitet, ofte under en burlesk Maske. Har stor Styrke i digterisk Naturskildring. — 3. Asbjørnsen (Peter Christian). F. 1812 i Christiania. Student. Har udgivet en liden Naturhistorie, samt i Forening med Cand theol. Jørgen Moe norske Almue-Eventyr.
4. Bastholm (Christian). F. i Kjøbenhavn 1740. D 1819 som naadigt afskediget kgl. Confessionarius, Dr. theol. En moderat Oplysningsskribent især sin Tid i aandelige og pædagogiske Materier. —
5. Baggesen (Jens). F. 1764 i Korsør paa Sjæland. Var til forskjellige Tider ansat som Regentsprovst ved Kbhvns. Universitet, som Theaterdirektør og som Professor i det danske Sprog i Kiel, samt havde Titel af Justitsraad. Men fordetmeste levede han med offentlig Understøttelse paa Reiser, og opholdt sig længe kun af og til i Fædrelandet. I Begyndelsen af Aarhundredet boede han dog i 10 Aar med Familie i Paris, og fra 1813—20 i Kbhvn., hvilket Ophold han forbittrede sig ved en igjennem flere Aar fortsat uværdig Strid med Oehlenschläger. Efter 6 Aars ny Omflakken paa tydske Badesteder, for at gjenvinde sin nedbrudte Helbred, døde han i Hamburg paa Hjemreisen 1826. Det danske Sprog har ingen Herre havt som han, Ingen, der saaledes har kunnet faae det til at flyde. Han er fortrinlig som episk Komiker, men Ypperst imellem de ældre Digtere som idyllisk og elegisk Lyriker. — 6. Berg (Jens Christian). F. af norske Forældre under et Ophold i Kbhvn. 1775. Har i 1844 taget Afsked som Justitiarius i Akershuus Stiftsoverret, hvilket han har været siden 1814. Maaskee Nordens lærdeste Historiker. Især har Fædrelandets Historie under Calmarunionen erholdt mangfoldige Oplysninger fra ham, hyppigt meddeelte i Form af Anmærkninger. — 7. Bjerregaard (Henrik Anker). F. 1792 paa Ringsaker. D. som Høiesteretsassessor i Chnia. 1842. Forfatter af Nationalsangen. Romantisk Lyriker og Dramatiker. — 8. Blicher (Steen Steensen). F. 1782 i Jylland. Præst. Især Digter i Novellen, hvori han er heldig, især i Skildringer af Jyllands Natur og Folkeliv. — 9. Blom (Gustav Peter). F. 1785 i Holmsbo. Amtmand. Hans statistiske og økonomiske Skrifter ere af en let flydende Stiil. Mønster herpaa samt paa Klarhed i Fremstillingen ere hans »Bemærkninger paa en Reise i Nordlandene« o. s. v. I 1842—43 har han paa Tydsk udgivet en vidløftig Statistik over Norge. — 10. Boye (Caspar Johannes). F. 1791 paa Kongsberg. Er forbleven i Danmark, hvor han er Præst. Har udgivet endeel dramatiske Arbeider, Oversættelser og Digte af Fortjeneste; men især synes han kaldet til at være Psalmedigter. Han har ogsaa begyndt at udgive et Psalmeværk. — 11.
2den Deel.
402Boyesen (Ulrik Frederik). F. i Chnia. Præst. D. 1841. — 12. Broch (Johan Jørgen). F. 1791 i Asker. Krigskommissær. — 13. Broch (Theodor). F. sammesteds 1796. Den Forriges Broder. Ingenieur-Kapitain. — 14. Brorson (Hans Adolf). F. 1694 i Jylland, d. som Biskop og Dr. theol. 1764. Berømt som Psalmedigter. — 15. Brun (Johan Nordahl). F. 1745 i Bynæssets Sogn ved Throndhjem, d. som Biskop i Bergen 1816. Uheldig som Tragiker og Epiker i hans „Einar Thambeskjælver“, „Zarine“ og „Jonathan“; ikke meget fantasirig, men særdeles heldig i at ramme det Nationale og Folkekjære i enkelte Sange. Udmærket som geistlig Taler ved Livlighed og Styrke i Foredraget. — 16. Buch (Wilhelm Henrik). F. 1798 i Chnia. Præst. Elegisk som Digter. — 17. Bull (Hans) F. 1739 i Ørkedalen. Præst. D. 1783.
18. Colbjørnsen (Christian). F. i Sørum. Blev Justitiarius i Høiesteret. D. 1814 som dansk Geheimekonferentsraad.
19. Dichmann (Carl Frederik). F. 1765 i Bergen. D. 1806 som Professor
20. Engelstoft (Lauritz). F. 1774 i Jylland. Engang Professor i Historie ved Kbhvns. Universitet. Konferentsraad og Historiograf ved det kongl. Ordenskapitel. — 21. Ewald (Johannes). F. 1743 i Kbhvn. En haabløs Forelskelse bragte ham i 1759, Aaret efter at han var bleven Student, til som Soldat at gaae i preussisk og derpaa i østerrigsk Tjeneste i Syvaarskrigen. Aaret efter kom han dog tilbage som Underofficeer, mæt af Krigen, blev theologisk Kandidat 1762, og siden intet videre. Han rugede stedse over sin Sorg, og udklækkede under dette sine store Digterevner. Hans Sørgehymne over Frederik d. 5te vakte først den almindelige Opmærksomhed for ham, og denne gav ham Mod til hans større Værker, der ville fortjene alle Tiders Beundring. Tildeels maatte han leve af Pennen — ofte ved at skrive Leilighedsvers — deels af Understøttelse fra Venner af hans høie herlige Muse. Ligesom hans Sind var hans Helbred nedbrudt, hvorfor der i længere Tid skaffedes ham Bolig i det landligt-yndige, af ham besjungne, Rungsted. De pirrende Midler, hvormed han søgte at døve Sjels- og Legems-Smerter, nedbrød endnu mere det svage Legeme, saa han i 1777 ikke kom bedre tilbage til Kbhvn., hvor han endelig forløstes ved Døden 1781. Ewald er den dansk-norske Literaturs største Geni, uopnaaet i Tankens Høihed, Følelsens Dybhed, Udtrykkets Skjønhed og Kraft. Hans to satiriske Dramaer vise, at hans Aand ogsaa besad andre Evner end Tragikerens og Lyrikerens.
22. Falsen (Enevold de). F. i Kbhvn. 1755. Student 10 Aar gl., d. i Chnia 1808 som Etatsraad og Medlem af den kgl. interimistiske Regjeringskommission i Norge. God Dramatiker. — 23. Falsen (Christian Magnus). F. 1782 i Chnia. Søn af den Foregaaende. Udmærket som Rigsdagsmand paa Eidsvold. D. 1830 som Justitiarius i Høiesteret. Har udgivet Norges ældre Historie i 4 Bd. — 24. Fasting (Claus). F. 1746 i Bergen d. sammesteds som Raadmand 1791. Vittig Satiriker i sine Provindsialblade. — 25. Faye (Andreas). F. i Drammen 1802. Præst. Forfatter af Underviisningsbøger i Fædrelandets Historie. — 26. Foss (Henrik Herman). F. 1790 i Bergen. Oberstlieutenant af Artilleriet. Har forenet Ege- og Laurbærkrandsen paa sit Hoved som udmærket Storthingsmand og som smagfuld Digter og Oversætter. I Forening med L. Sagen har han udgivet en udførlig Bergens Beskrivelse. — 27. Fie[?]enz (Liv Borch). F. i det Throndhjemske. Død 1830 som Præst. — 27. Foersom (Peter Thun). F. 1777 i Jylland, d. i Kbhvn. 1817 som kgl. Skuespiller. Student. Især bekjendt som god Oversætter af Shakespeare. — 28. Frankenau (Rasmus). F. 1767 i Kbhvn., d. 1814 som Læge. God Selskabsvise-Digter. — 29. Frantzen (Johan Nicolai). F. 1808 i Chnia. Præst. — 30. Frimann (Claus): 403F. 1746 i Sellø i Nordfjord, d. 1829 som Præst til Davigen. Udmærket Almuedigter. I 1776 vandt han Prisen ved sit Digt „Hornelen.“ Broderen Peder Harboe Frimann, f. 1752, d. 1839 som dansk Konferentsraad, besang den samme Gjenstand, og, efter den almindelige Mening, mere poetisk.
32. Grave (Immanuel Christian). F. i Rygge 1740. 1783 Sognepræst til Søvde i Thelemarken, hvor han skrev sine nationale Fortællinger og døde 1820. — 33. Grundtvig (Nikolai Frederik Severin). F. 1783 i Sjæland. Præst i Kjøbenhavn, og i længere Tid bekjendt for sin nidkjære strenge Orthodoxi, medens han i sine tidligere Aar, da Asalærens og Eddaernes dybe Naturfilosofi henrev ham, var det for det Modsatte. Dygtig Historiker, især i det nordiske Old; original, men eensidig og fantastisk, i sine Anskuelser, samt kun i det Punkt af frisindet Tænkemaade, at han forsvarer Samvittighedsfriheden eller Kirkens, det Aandeliges, Uafhængighed af Staten. Som Digter har han især Værd, idet han er udmærket ved Originalitet i Tanker og i Sprog. Hans Tanker ere kraftige; men ofte udtværer han dem i en Strøm af Riim, hentede ifleng fra Skrift- eller Almuesproget.
34. Hansen (Maurits Christopher). F. 1794 paa Modum. Død 1842 som Overlærer og Bestyrer af Middelskolen paa Kongsberg. Ypperlig Novellist, og ganske original i sine Noveller af nationalt Sujet. Har ogsaa udgivet grammatikalske Skrifter af Fortjeneste. Sine senere Skrifter skrev han ortofonisk d. e. nærmede sig i Skrivemaaden Udtalen saameget som muligt. — 35. Hansteen (Christopher). F. 1784 i Chnia. Professor dersteds i Astronomi. Af verdensberømt Navn for hans Opdagelse af og Forsøg paa at fastsætte Jordmagnetismen. Fører som Reisebeskriver en interessant Pen. — 36. Hauch (Johan Carsten v.). F. 1791 paa Frederikshald af danske Forældre. Lektor i Sorø. Især Sørgespildigter. — 37. Heiberg (Peter Andreas). F. 1758 i Sjæland. Faderen var Nordmand. Var Translatør i Kbhvn., da han 1799 blev landsforviist for politiske Skrifter. Fik Ansættelse i det udenlandske Ministerium i Paris, hvor han som Pensionist levede ligetil 1841. Sysselsatte sig i sine senere Aar især med Norge, hvor han lod udgive et Par Skrifter af politisk Indhold. — 38. Heiberg (Johan Ludvig). F. i Kbhvn. 1791. Søn af Peter Andreas; blev 1829 kgl. Theaterdigter og Oversætter, i hvilken Stilling han nationaliserede den egentlig franske Skuespilart Vaudevillen paa den danske Scene. Har ikke stor poetisk Rigdom at raade over; men Ingen veed at benytte bedre hvad han har. Ogsaa kritisk Skribent, og en Tid, med Titel af Professor, ansat som Docent i Logik og Æsthetik. — 39. Hersleb (Svend Borchman). F. 1784 paa Helgeland. D. 1836 i Christiania, hvor han siden 1814 havde været Professor i Theologien. — 40. Hertz (Jens Michael). F. 1766 i Sjæland. D. 1825 som Biskop over Ribe Stift. — 41. Hertz (Henrik). F. i Kbhvn. 1798. Cand. jur. Docent i Æsthetik. Et baggesensk Talent i den satiriske Brevform og i at behandle Sproget. God Lyriker og Dramatiker. — 42. Hesselberg (Iver). F. 1780 i Drammen. Præst. — 43. Heyerdahl (Hieronymus). F. 177- paa Oplandet. Præst.
— 44. Holberg (Ludvig). F. 1684 i Bergen, Student fra Bergens Skole 1702. Blev 1714 Professor extraordinarius i Kbhvn., og foretog sig en Udenlandsreise, som han har beskrevet paa Latin. Siden blev han efter hinanden Professor i Metafysik, i Veltalenheden og i Historien. I disse Stillinger forfattede han sine udødelige Værker, der i 1747 paaskjønnedes med hans Udnævnelse til Friherre af Holberg - den Holberg gjengjeldte med at legere til Sorø Akademi det hele af hans Godser oprettede Baroni, foruden 15,000 Rdlr. til Jomfruers Udstyr. Selv døde han ugift 1754. I flere af de ypperste af hans Komedier gjenkjender 404man vel meget fra Moliere og dennes Forbillede Plautus; men det er saa vel overført paa Datids Forhold, hvortil han var en skarp Iagttager, (som Spidsborgerne derfor ikke havde det bedste Øie til) og saa vel indpasset i hans egne Skilderier af Daarskaberne, at Alt udgjør kun eet originalt Heelt. Ligesaa meget som Komedierne bidrog det komiske Heltedigt ”Peder Paars” til at udbrede hans Navn i Hjemlandene; i Udlandet vakte den politiske Satire Niels Klim, først udgivet paa Latin, mere Opmærksomhed. — 45. Holst (Hans Peter). F. 1811 i Kbhvn. Yndet Leilighedsdigter; men stundom plagierende.
46. Ingemann (Bernhard Severin). F. 1789 paa Falster. Prof. og Direktør ved Sorø Akademi. Lyrisk elegisk Digter af megen Sentimentalitet. Senere optraadt som Epiker og historisk Romantiker.
47. Keilhau (Balthasar Matthias). F. 1797 i Biri. Berømt Professor i Mineralogi i Chnia. — 48. Keyser (Christian Nicolai). F. 1798 i Chnia. Professor dersteds i Theologi. — 49. Keyser (Jacob Rudolf). F. 1803 i Chnia. Professor dersteds i Fædrelandets Oldhistorie og Islandsk. — 50. Kingo (Thomas Hansen). F. 1634 i Sjæland. Død som Biskop i Fyen 1703. Psalmedigter af dyb Følelse og varm Fantasi. — 51. Krogh (Georg Frederik). F. i Throndhjem 1802. Cand. jur. D. 1841. — 52. Kruse (Lauritz). F. i Kbhvn. 1778. Tituleret Professor. Novellist. Har som saadan tilplagieret sig Mauritz Hansens ”Keadaan” ved at udgive den under eget Navn paa Tydsk.
53. Laale el. Lolle (Peter). Formodentlig f. paa Lolland i det 15de Aarh. Han er Samler af en Mængde Ordsprog, saavel af græsk og latinsk som af oldnordisk Oprindelse. — 54. Lassen (Albert Peter). F. i Eidsberg 179-. Har som pensioneret Overlærer fra Chnias Skole i forskjellige Udgaver behandlet Verdenshistorien og dens Hovedafsnit. Især er den romerske Republiks Historie forfattet med meget Talent. — 55. Lehmann (Orla). F. i Kbhvn 1812. Høiesteretsadvocat. — Liebenberg (Michael Frederik). F. 1767 i Kbhvn. Blev 1817 kgl. Konfessionarius.
— 57. Linstow (Hans Ditlev Frants). F. 1787 i Hirschholm. 1811 Kand. jur., hvorefter han besøgte Kunstakademiet. Han kom 1812 aaret i Norge i forskjellige Stillinger indtil han fik den nye Kongsgaards Bygning at forestaae som Architekt og Slots-Intendant. Hans Afhandlinger om Architekturen ere udmærkede i logisk og stiliistisk Henseende. — 58. Lund (Christen Andersen). F. 1763 i Kbhvn. D. som Præst 1833. — 59. Lundh (Gregers Fougner). F. 1786 i Frøen i Gudbrandsdalen. Tog som Student Krigstjeneste i 1808. Engageredes 1811 af Selskabet for Norges Vel til at gjøre en Reise i Udlandet paa Technologiens Vegne, i hvilken Videnskab han, efterat have taget Afsked som Kapitain, siden blev Universitetslærer i Chnia. D. 1836 som Professor.
60. Malling (Ove). F. 1747 i Jylland. D. 1829 som dansk Statsminister. Hans Skrift, ”Store og gode Handlinger” udmærker sig ved sin populære Stiil; men at det er forfattet i et Despoti, er paa flere Steder altfor kjendbart; f. Ex. naar han anbefaler Brud paa Brevhemmeligheden som Vidnesbyrd om Patriotisme og Hengivenhed for Kongen.
— 61. Moe (Bernt). F. i Chnia 1814. Student og Assistent ved Rigsarkivet. Udgiver af en Personalhistorie samt Forf. af flere biografiske og genealogiske Artikler. — 62. Molbech (Christian). F. 1783 i Sorø. Bibliothekar ved det store kgl. Bibliothek i Kbhvn., Professor. Hans vigtigste Arbeide er en dansk Ordbog. Ellers især kritisk Skribent.
— 63. Monrad (Markus Jakob). F. 1816 i Thelemarken. Student fra 1834 med Udmærkelse til alle Examina. Stipendiat i Filosofi. — 64. Monsen (Christian). F. paa Moss. Kand. Farmaciæ. Et ungdommeligt friskt, fantasirigt Digtertalent. — 65. Müller (Peter Erasmus). F. 1776 i Kbhvn. Blev, efterat have været Prof. i Theol. ved 405Kbhvns Universitet. Biskop i Sjælands Stift 1830. D. 1834. — 66. Munch (Johan Storm). F. 1778 i Vaage. D. som Biskop i Chsand. 1832. Hans Harpe tonede bedst i Krigsaarene 1808 og 9. — 67. Munch (Andreas). F. 1811 i Chnia. Søn af den Foregaaende. Student. Smagfuld elegisk Digter. — 68. Mynster (Jacob Peter). F. 1775 i Kbhvn. Siden 1834 Biskop i Sjæland. — 69. Møller (Jens). F. 1779 i Sjæland. D. 1833 som Prof. i Theol. ved Kbhvns. Universitet. — 70. Møller (Frederik Paludan). F. 1809 i Fyen. Adjunkt. Hans Digte fremstille en yndig Blanding af det Lyriske og Episke, og ingen af de senere danske Digtere overgaae ham i Metrikens Behandling. — 71. Møller (P. L. —). F. — i Jylland. Student. Meest reflekterende i sine Digte, samt æsthetisk Kritiker.
72. Olsen (Andreas). F. i Østerdalen. Byfoged og Sorenskriver i Laurvig siden 1831. Poetisk Dilettant.
73. Pavels (Claus). F. 1769 i Vandse paa Lister. D. 1822 som Biskop i Bergen. Stor geistlig Taler, og begavet med poetisk Talent. — 74. Petersen (Hans Christian). F. 1793 i Christiansand. Blev fra Høiesterets-Advokat Stiftamtmand og siden Statsraad. — 75. Petersen (Peter). F. 1767 i Throndhjem. Tituleret Bergraad. Har udbredt sig vidtløftig over forskjellige Storthingsforslag, samt senere om Rigsvaabenet. — 75. Bruun (Christen). F. 1756 i Kjøsje. Arbeidede sig i det danske Kommerce-Kollegium op til Etatsraad, men d. som Toldforvalter paa St. Thomas 1821. Har vundet flere Præmier for prosaiske og poetiske Opgaver. Passerede i sin Tid for større Digter, end nu. Hans berømteste Digterværk er Heltedigtet Stærkodder; desuden statistisk Skribent.
77. Rahbek (Knud Lyne). F. 1760 i Kbhvn. D. som Prof. og Etatsraad 1830. Heldig Visedigter, samt af store Fortjenester af Literaturen ved Udgivelsen af Minerva og ved sine Oversættelser i de forskjellige Retninger. — 78. Reenberg (Tøger Clausen) F. 1656 i Viborg. D. som Justitsraad og Landommer 1742. — 79. Reginald (Theodor). Norsk Pseudonym Novelle-Forfatter af meget Talent. — Rein (Jonas). F. i Sundalen Nordenfjelds 1760. D. som Sognepræst i Bergen 1821. Ypperlig Elegiker. — 80. Rosenhoff (Claudius). F. 1803 i Danmark. Fortrinlig politisk Digter, - ellers den Digtart, som grændser nærmest ind paa Prosaen.
81. Sagen (Lyder Christian). F. 1777 i Bergen, hvor han er Overlærer. Især smagfuld Leilighedsdigter, der oftere hæver sig over disses sædvanlige Gaaseflugt. — 82. Saabye (Hans Egede). F. 1746 paa Strynø i Danmark. Dattersøn af Grønlands Apostel. D. 1817. — 83. Sander (Levin Christian). F. 1756. D. som Prof. i Pædagogik i Kbhvn. 1819. Grundig Æsthetiker. — 84. Schaldemose (Frederik Julius). F. 1783 i Fyen. Er efter et eventyrligt Liv nu Materialforvalter paa Kronborg. Meest bekjendt som Oversætter. — 85. Scharling (Carl Emil). F. 1801 i Danmark. Professor i Theol. i Kbhvn. — 86. Schmidt (Frederik). F. 1771 i Sjæland. Faderen blev senere Biskop i Akershuus Stift. Sognepræst til Eker fra 1797 til 1820, da han forlod Norge og blev Præst i Danmark. D. 1840. Som Digter elegisk, heldende til en sygelig Sentimentalitet. — 87. Schouw (Jochum Frederik). F. 1789 i Kbhvn. Prof. ved Kbhvns Universitet. Aandrig naturfilosofisk Skribent. — 88. Schultz (Nils Stockfleth). F. 1780 i Sigdal. D. 1832 som res. Kapellan til Frue Kirke i Throndhjem og som Præses i Videnskabernes Selskab. Medens hans Menighed elskede ham som Præst og geistlig Taler, hædredes han af Nationen som en af dens ypperste Repræsentanter. — 89. Schwach (Conrad Nikolai). F. 1793 paa Ringsager. Stiftsoverretsassessor i Throndhjem. Lyrisk Digter af gemytlig Charakter; stundom af mere Svada end Sving. Har Fortjenesten 406at have udgivet Zetlitz’s Digte. Hans egne ere ogsaa udkomne i 2 Bind. — 90. Schweigaard (Anton Martin). F. 1808 i Kragerø. Udmærkelse til alle Examina. Professor i Lovkyndighed og Statsøkonomi. — 91. Sivertson (Sylvester). F. 1808 i Lomb. Student og Redaktør i Throndhjem. Hans Digte, som dels ere elegiske Udgydelser dels lyriske af patriotisk Indhold, ere adspredte i Tidender. Har udgivet et Skrift om Haugianismen og Herrnhutismen; og i det Hele glider hans Prosa bedre end hans Vers, der stundom ere noget strængtflydende. — 92. Smith (Jens). F. 1769 i Kjøbenhavn. Præst. — 93. Smith (Laurits). F. 1754 i Kbhvn. D. som Præst 1794. — 94. Sneedorf (Jens Schelderup). F. 1721 i Sorø. D. 1764 som Professor juris & politices sammesteds. — 95. Staffeldt (Adolph Wilhelm Schack). F. 1770 i Kbhvn. D. 1826 som Overdirektør i Staden Slesvig. Lyrisk Digter med megen Tanke- og Fantasi-Rigdom; men ikke fri for Efterligning af tydske Mønstre. — 96. Stenersen (Peder Christopher). F. 1723 i Gudbrandsdalen. D. 1776 som Præst i Sjæland. Ligner som Digter et Orangetræ, hvorpaa der kom een gylden Frugt, men heller ikke flere. — 97. Storm (Edvard). F. 1749 i Vaage. Student 1765. Levede i Kbhvn. som Lærer ved Efterslægtsselskabets Skole, og blev udnævnt til Theaterdirektør 1794, i hvilket Aar han døde. Hans „Fabler og Fortællinger i den Gellertske Smag“ lide af Tidsalderens Stiilfuldkommenheder; men hans Digte i gudbrandsdalsk Dialekt samt hans Ballade om Sinklar vil gjøre hans Navn udødeligt i Norge. — 99. Syv (Peder). Fød i Landsbyen Syv ved Roskilde. Rektor og siden Præst. Død 1702 med Titel af Philologus regius lingvæ danicæ. Har stor Fortjeneste af sit Værk, Samlinger af den nordiske Middelalders Kjempeviser. — 100. Sørensen (Christian). F. 1765 i Christiansand. Student 1782. Biskop i Christiania Stift. — 101 Sørenssen (Søren Anton Wilhelm). F. 1793. Efterat have været en udmærket Høiesteretsadvokat, er han nu Sorenskriver i Aker. Som Storthingsmand og som Advokat ved Rigsretten har han udviklet en stor Veltalenhed. Søn af den Foregaaende.
102. Tetens (Peter). Fød 1790. Præst i Horsens. — 103. Thaarup (Thomas). F. 1749 i Kjøbenhavn. Lærer ved Søkadetakademiet og siden Theaterdirektør. Tilbragte sine sidste Aar som Landmand. D. 1821. Heldig som Forfatter af nationale Syngespil. — 104. Thiele (Just Mathias). F. 1796 i Kjøbenhavn. Prof. og Sekretær ved Kunstakademiet. — 105. Tidemand (Nikolai). F. i Drammen. Var 1792 Premierlieutenant, blev 1815 Oberst i den norske Armee. D. 1828. — 106. Tode (Johan Clemens). F. 1736 i Hamburgs Omegn. Kom 1757 til Kjøbenhavn. D. 1806 som Professor i Medicinen. Lagde sig, imod de Udlændingers Sæd, som oversvømmede Danmark, med en saa alvorlig Flid efter Sproget, at han kunde bruge det til Udtryk for sin rige Vittighed i Viser som i prosaiske Skrifter. — 107. Treschow (Niels). F. 1751 i Drammen. Student 1766. Har været Konrektor i Throndhjem og Rektor i Helsingør og i Christiania 1790 Dr. theol., 1803 Prof. i Filosofi ved Kjøbenhavns Universitet, hvor han gjorde megen Opsigt ved sine dybsindige Forelæsninger og Opfattelse af det kantiske System. 1811 Etatsraad. 1813 Prof. i Filosofi ved Universitetet i Christiania. 1815 Statsraad og senere Prokantsler ved Universitetet. Tog Afsked efter nogle Aar og levede siden i landlig Ro til sin Død 1833. I dette Otium udgav han sit Skrift „Om Gud, Idee- og Sandse-Verdenen“, der vakte megen Opsigt ved den fri Spekulation, det var dikteret af. I hans „Historiens Filosofi“ var han forhen i politisk Henseende kommen til mindre fritænkerske Resultater. — 108. Trojel (Peder Magnus). F. 1743 i Fyen. Tog 1778 Afsked som Auditør, og kom siden 407ikke ind paa Embedsbanen. Han var nemlig Satiriker. Sine sidste 10 Aar maatte han tilbringe hos Broderen P. K. Trojel, der i Forening med Rahbek har udgivet hans Arbeider i 2 Bd. — 109. Tullin (Christian Brauman). F. 1728 i Christiania. Student 1745. D. sammesteds 1765 som Tolddirektør. I hans Digte vare engelske Mønstre umiskjendelige; men de besidde alligevel megen original Friskhed, og gave Datids Publikum dog først Smag paa en bedre Poesi i et renere Sprog og behageligere Versform end de ensformige, med franske og latinske Brokker opfyldte, Rimerier, som hidtil havde baaret Navn af Poesi.
110. Vedel eller Veile (Anders Sørensen). F. 1542 i Veile i Jylland. Student 1561. Reiste udenlands med Tycho Brahe. Tog 1566 Magistergraden i Wittenberg. Blev 1568 kgl. Hofprædikant. Fik 1580 et Kannikedom i Ribe og blev beskikket til kgl. Historiograf. Havde et Bogtrykkeri i sit eget Huus i Ribe. D. 1616. — 111. Welhaven (Johan Sebastian Cammermeier). F. 1807 i Bergen. Lektor i Filosofi ved Universitetet i Christiania. Har udgivet “Norges Dæmring”, en Række af satiriske Sonnetter, der ere Mønstre fra Formens Side; men som, uagtet den ene hænger fast i den anden som sammenbidte Orme, dog ikke danne noget digterisk Heelt. Opfindsomhed eller skabende Geni synes ogsaa at mangle denne elegante Digter. I hans Digte, der ere udgivne i 1 Bd., behandler han derfor altid noget Givet, og han er fortrinlig i beskrivende og fortællende Digte samt i elegiske eller satiriske Reflektioner. — 112. Wergeland (Nicolai). F. 1780. Student 1799. Som Repræsentant fra Christianssand virksomt Medlem af Rigsforsamlingen paa Eidsvold, hvor han siden 1817 er forbleven Præst. Har med stor logisk og stilistisk Klarhed skrevet i politisk, geistlig, lingvistisk og kritisk Retning. Hans vigtigste Arbeider ere “Mnemosyne”, et Priisskrift om et norsk Universitet, “Danmarks politiske Forbrydelser mod Norge”, den større og den mindre Religionsundervisningsbog, af store Fortrin for de autoriserede forældede, samt “den franske Stilist”, et Arbeide af betydeligt Omfang. — 113. Wergeland (Henrik Arnold). Søn af den Foregaaende. F. 1808 i Christianssand. Cand. theol. 1829. Erholdt ikke geistlig Ansættelse, men blev i 1840 Bureauchef for det norske Rigsarkiv. I 1829 udgav han sit voluminøse Digt “Skabelsen, Mennesket og Messias” - et Værk, som indeholder sin Omarbeidelse. Forøvrigt har han udgivet 2 Bd. Digte, endeel særskilt udgivne Digte, Dramaer, satiriske Farcer (15), Norges Historie i 2 smaa Bind, 3 Hefter af Norges Konstitutionshistorie, en Række Almueskrifter, hvortil slutter sig et Blad “for Arbeidsklassen” (5 Aargange), nogle Prækener, Flyveviser m. m. Hans Yndlings-Element er det Reenlyriske. — 114. Wessel (Johan Herman). F. 1742 i Vestby i Christiania Stift, hvor hans Fader, Jonas Wessel, var Præst. Student 1761. 1778 Oversætter ved Theatret. D. 1785, efterladende sig Enke og en Søn. Hans dramatiske Satire over de høiltravende Tragedier, “Kjærlighed uden Strømper”, er tilstrækkelig til at gjøre hans Navn udødeligt. Den vakte ogsaa saadan Opsigt, at han erholdt en Priisbelønning fra England. Kort efter Digterens Død opførtes den ogsaa til Bedste for hans Efterladte, ved hvilken Leilighed hans unge Søn indførtes paa Scenen. Forøvrigt udgiv han sit satiriske Talent gjennem et Slags Blad: “Votre Serviteur, Otiosis”; men hvori han dog ikke altid er sig selv liig. Kummerlige Omstændigheder er den rimelige Aarsag til at en saa gediegen Vittighedsaare ikke flød rigere. — 115. Wexels (Wilhelm Andreas). F. 1796 i Kjøbenhavn. Præst i Christiania. Har udgivet en Kommentar til det nye Testament og en Psalmesamling samt Andagtsbøger, der have fundet et stort Publikum. — 116. Weyer (Niels). F. 1767 paa paa Strømsø. Student 1783. D. 1788. Røbede meget Talent, især for Balladen. Hvad han deri har 408frembragt findes i Rahbeks Minerva. ”Der boede en Konge i Østerdal” er af ham. — 117. Wibe (Johan v). F. 1748 paa Bragernæs. D. 1782 med Titel af Secretær. — 118. Winther (Rasmus Villads Christian Ferdinand). F. 1796 i Fynemark i Sjæland. Theologisk Kandidat. En af de originalere senere danske Digtere, skjøndt den tydske Heine synes at have dikteret ham Adskilligt i Maneer og Form. Lyriker; ofte elegisk. — 119. Wolff (Simon Olaus). F. 1796 i Snaasen. Præst i Søvde i Thelemarken, hvorfra man tør haabe flere Digte, der kunne gjenkalde Forfatteren af ”Hvor herligt er mit Fødeland” i hans Landsmænds Erindring.
120. Zetlitz (Jens). F. 1761 i Stavanger. Student 1780. Præst 1790, da han blev personel Kapellan til Lye paa Jæderen. 1800 Sognepræst til Vigedal og 1811 til Hvidesø, hvor han døde 1821. Henrivende lyrisk Digter af idyllisk Charakter. Selv udgav han kun samlede sine Sange for Almuen; men efter hans Død bleve hans Digte samlede og udgivne af Schwach i 2 Bd.
121. Oehlenschläger (Adam Gottlob). F. 1779 i Kbhvn. Debuterede i sit 20de Aar som Skuespiller; men blev i det følgende Aar indskreven som Student. Den Maade, hvorpaa han vidste at gjøre den oldnordiske Mythologi og Historie anvendelig for Digtningen, vakte strax Opmærksomhed for det unge Geni. Ingen Digter har saa hurtig besteget sin Zenith, som Oehlenschläger; thi hans bedste Arbeider ere hans tidligere; og imedens han indtog dette Stade, var Baggesen uklog nok til at vælte sig ind paa ham i Anledning af nogle mindre heldige Forsøg af Oehlenschläger i det komiske Lystspil og i Operaen. Stor som Dramatiker (Hakon Jarl, Axel og Valborg, Palnatoke); stor som Epiker (Helge, Hroars Saga); stor som Lyriker, især romantisk (Digte, Aladdin m. fl.) Siden 1809 har han havt Titel af Professor. For Tiden af Etatsraad. I de sidste 10—15 Aar synes hans Genius ofte at være ham troløs, men Skrivelysten usvækket.