369

Efter Kalmar-Forbundets Ophævelse havde Nordmændene al Grund til at formode, at danske Historieforskere af sig selv vilde have søgt at rette de grove Vildfarelser, som med Hensyn til Norges Histories Forkvakling vare i det nuværende Skriftsprog blevne i noget over to Hundrede Aar sammenspundne og udspredte, rimeligviis under den forudfattede og dybe indgroede Indbildning, at Kalmar-Forbundt-

2den Deel.

370ei kunde andet, end blive evigvarende. Den billige Forventning om en mere forstandig og værdig Behandling af Historien er dog hidindtil ikke bleven opfyldt. Tvertimod har man ei alene omhyggelig vedblevet at oprippe det gamle taabelige Snak om Skandinaver og et fælles Tungemaal i det saakaldte Skandinavien i Oldtiden, samt om Leire-Konger og Stolkonger i Sjælland; men endog forøget disse og mange flere Sottiser med adskillige nye, saasom om Dannersproget, som tales fra Nordkap til Eideren; om sammes Stammesprog, Islandsken; om Færøerne, som kaldes en Afkrog i Danmarks Rige, om Nordmænd, som bør kaldes nordiske Mænd; om det norske Sprog eller Norræna, som bør kaldes nordisk Sprog, ja En iblandt dem har endog havt den mageløse Uforskammethed at give Norge Navn af en dansk Sprogprovinds og gjøre Udkast til et Schema, hvorefter han formener, at Danmark bør tilegne sig den norske Literatur, som et Appendix til den Danske, i hvilken den bør indlemmes. Uagtet Folket, der har været og er bosat i Sjæland, som Gud og hver Mand veed, ei kan tillægges Skyld for de Fornærmelser, som enkelte Individer, tildeels af fremmed Folkefærd, i Hovedstaden paa fornævnte Ø have fundet Behag i at udstøde, og det snarere bør lægge danske Studenter til Roes, at ingen af dem engang har villet gaae et Skridt for at høre paa saadan og meer af det Slags enfoldig Tale, som nys nævntes, kan det ei heller negtes, at vi alt for længe have seet Tiden an og nølet med at vurdere den latinske Krønike, som fører Saxo’s Navn, og heelt nylig er bleven paa meer end een Maade opstillet ved Siden af Snorro.

(P. Petersen. Af ”Betænkning over 2det Udkast til en Lov angaaende Bergværkerne.” Chnia. 1824.)

369

Etter Kalmar-Forbundets opphevelse hadde nordmennene all grunn til å formode, at danske historieforskere av seg selv ville ha søkt å rette de grove villfarelser, som med hensyn til Norges Histories forkvakling var i det nåværende skriftspråk blitt i noe over to hundre år sammenspundne og utspredte, rimeligviis under den forutfattede og dype inngrodde innbilning, at Kalmar-Forbundt-

2den del.

370ei kunne annet, enn bli evigvarende. Den billige forventning om en mer forstandig og verdig behandling av historien er dog hidindtil ikke blitt oppfylt. Tvertimod har man ei alene omhyggelig vedblevet at oprippe det gamle tåpelige snakk om skandinaver og et felles tungemål i det såkalte Skandinavien i oldtiden, samt om Leire-konger og Stolkonger i Sjælland; men endog forøket disse og mange flere Sottiser med adskillige nye, saasom om dannerspråket, som tales fra Nordkap til Eideren; om sammes stammespråk, islandsken; om Færøerne, som kalles en avkrok i Danmarks Rige, om nordmenn, som bør kalles nordiske menn; om det norske språk eller Norræna, som bør kalles nordisk språk, ja En iblant dem har endog hatt den makeløse uforskammethet å gi Norge Navn av en dansk språkprovins og gjøre utkast til et Schema, hvoretter han formener, at Danmark bør tilegne seg den norske litteratur, som et appendiks til den Danske, i hvilken den bør innlemmes. Uaktet folket, der har vært og er bosatt i Sjæland, som Gud og hver mann vet, ei kan tillegges skyld for de fornærmelser, som enkelte individer, til dels av fremmed folkeferd, i hovedstaden på fornævnte Ø have funnet behag i å utstøte, og det snarere bør legge danske studenter til Roes, at ingen av dem engang har villet gå et skritt for å høre på sådan og mer av det Slags enfoldig Tale, som nys nævntes, kan det ei heller nektes, at vi alt for lenge have sett tiden an og nølt med å vurdere den latinske krønike, som fører Saxo’s Navn, og helt nylig er blitt på mer enn een måte oppstilt ved siden av Snorro.

(P. Petersen. Av ”betenkning over 2det utkast til en lov angående bergverkene.” Chnia. 1824.)