Læreplanatlas
Anden DeelAf den danske Literatur.

6. For den dygtige Deel af den danske Stænderdeputation.

Af Lassen

363

— — De seer, at der endnu er meget at ønske: endnu have vi fire splittede Stænderforsamlinger, endnu ingen fuldkommen Offentlighed i disses Forhandlinger (hvorlænge er det siden der først udgik kgl. Ordre til Finantsbestyrelsen, at de aarlige Finantsoverslag skulde offentliggjøres i rette Tid, det vil sige, inden vi have begyndt at bruge af Pengene, og hvorvidt ere vi endelig komne i denne Henseende?).. Men skulle vi for disse Hindringers Skyld lægge Hænderne i Skjødet? Jeg 364for min Deel mener Nei. Det forekommer mig at være en Modsigelse, inderligt at ønske Noget, og dog ikke stræbe efter at faae sit Ønske realiseret. Ja, var det endda barnagtige eller taabelige Ønsker, de fortjente jo ikke at opfyldes, men jeg troer ikke, at det skal siges om saadanne Ønsker, som en fri Forfatning, en fri Presse, Frihed til at tale sit Modersmaal inden sit Fædrelands Grændser osv. - Ønsker der have deres dybeste Rod i Folkets Bevidsthed. Desto beklageligere vilde det være, om det virkelig skulde være saa, at nogen Stænderdeputeret skulde, af Mistillid til Stænderinstitutionens Virksomhed, afholde sig fra at møde i dens Forsamlinger; thi han vilde derved skuffe den Tillid, hans Medborgere havde viist ham, maaskee hindre mangen en god Sags Fremme, ja muligen bestyrke Frihedens Modstandere i den Anskuelse, at Alting er mere end godt nok som det er, at Intet staaer tilbage at ønske, og at denne Mening næres af den store Masse af Folket, noget vi dog alle med os selv vide ikke at være Tilfældet. Det er derfor ikke ret troligt, at Nogen saaledes skulde have opgivet Haabet og med dette Modet; thi disse maae ikke svinde; derved vilde den gode Sag alt være opgiven. Dog, jeg er her kommen til det Punkt, som jeg ifjor udviklede for Dem, og jeg skal derfor ikke falde den ærede Forsamling besværlig med Gjentagelser; men i den fulde Overbeviisning, at af det Frø, som høisalig Kong Frederik ved Forordningen af 28de Mai 1831 nedlagde, vil, naar det vandes og pleies med Vedholdenhed, fremgaae en bedre Tingenes Tilstand for Danmark, og med det Ønske, at det danske Folk aldrig i Stænderforsamlingerne maa savne en stærk Repræsentation af Mænd, som, med Fædrelandets Vel for Øie, besidde Mod og Udholdenhed til at styre didhen, uanfægtede af Tidens Storme og Bølgeslag, skal jeg tillade mig 365at udbringe et Længe leve “for alle ædle, selvstændige, frisindede, høihjertede danske Stænderdeputerede.“

(Lassen. Tale ved 28de Maifesten 1844. Af Kjøbenhavnsbladet “Forposten.“)