I den forklarende Indledning om Fabelen og dens beslægtede Digtarter er Allegoriens Væsen bleven antydet. Man vil deraf see, at den er af didaktisk Natur, men af alle didaktiske Digtarter af dybest poetisk Beskaffenhed. Der er en høiere allegorisk Digtning, hvori Alt er betydende, Alt allegorisk, og som enten kan antage Eposets eller Dramaets Former, eller iklæde sig dem begge eftersom Digtets Materie, under Udviklingen, medfører det. Af saadanne Digte have fremmede Literaturer Mesterværker at opvise, men vor egen senere kun et Ungdomsarbeide af H. Wergeland “Skabelsen, Mennesket og Messias”, som venter paa en ny Bearbeidelse, hvorved da ogsaa dets Charakter som allegorisk Digt tydeligere vil kunne fremtræde.
Den lavere allegoriske Digtning kan enten være af poetisk eller prosaisk Form, eftersom Digteren har fundet den tjenligst for at give sit Billede den Sandhed, Klarhed, Simpelhed og Værdighed, som fordres af Allegorien. Allegorien er en af de Masker, Satiren helst betjener sig af for at udtale sine Sandheder, saaledes som i de første to prosaiske Exempler.