Læreplanatlas
Anden Deel1. Læredigt.

3. Sinddigt.

176

I Sinddigtet bliver den individuelle Opfatning fremstillet i digtersk Form som Tankesprog eller Sentenz (Gnome), d. e. kort og kraftigt udtrykte Læresætninger eller Tanker, der ere gjorte endnu mere indtrængende ved Digtformen. Gnomen forholder sig til Læredigtet, som Epigrammet (hos Grækere og Romere det fælles Navn for begge Arter) til den didaktiske og den episke Satire, og enhver Sentenz maa danne ligesom et lidet gediegent Heelt for sig selv. Gives flere af dem en let Anknytning til hinanden, har man en gnomisk Digtning. Sentenzen maa indeholde en moralsk eller Erfaringssandhed, og maa i et sammentrængt Sprog ikke blot gjøres klar og indtrængende, men ogsaa være fremsat saaledes, at den synes ny, om den end ikke i Tanken er det. Hertil tjener ofte at ledsage denne med et klargjørende Billede. Bibelen er riig paa Sentenzer, og af de øvrige Hoveddigtarter pryder Oden og Sørgespillet sig ofte dermed. Et herligt Sinddigt er det gamle Havamaal, Odins Kjerneviisdom, hvoraf de smukkeste Perler ere indflettede i det svenske Digt af Tegnér, Frithjofs Saga, som vor Literatur har tilegnet sig i to Oversættelser. I Peder Syv og Peder Laale har den forrige Fællesliteratur riigholdige Samlinger af Ordsprog, d. e. Leveregler i 177prosaisk Form, men ofte med et Slags Rhythmus og Riim, som de kunne falde sig (f. Ex. “Morgenstund har Guld i Mund”; “Rigdom forgaaer, Kunst bestaaer”; “Lidenskab og Ild - Tjener god, men Herre vild” o. fl.)

1.

Pral ei med Fædres Ære! Hver har blot sin.Kan du ei spænde Buen, er den ei din.

(Havamaal.)

2.

Dag skal du prise, naar Solen sig har dulgt;Øl, naar det er drukket; Raad, naar det er fulgt.Let vindes Lid og Venskab hos Ungersvenden;men Striden prøver Klingen, og Nøden Vennen.

(Havamaal.)

3.

Viben vil værge for hver den Sted,som udi Marken mon staae.Hun kan ikke værge den liden Tue,som hun skal bygge paa.

(P. Laale.)

4.

En Drossel kjendes paa sin Sang,og Fisken paa sin Hale;en Klokke paa sin Lyd og Klang,og Manden paa sin Tale.

(T. Reenberg.)

5.

Gaa din Samvittigheds Vei, hver Hindring imod,stedse for Øie dit Maal, det fjerneste, bedste!Men med varlige Trin fremskride din Fod,og i Virksomhed stræb kun efter det næste!

(J. Baggesen.)

2den Deel

1786.

Havde Kattene Vinger, var ingen Spurv meer i Luften.Havde Enhver hvad han vil, Hvo havde Noget da end?

(P. Foersom.)

7.

Hvis du din Fremtids Sorrig kunde videog undflye den, – at leve var da let;hvis, hvad du vidste, dog du skulde lide,hvad Nytte da at vide det?

(L. Sagen.)