144

Naar Natten svæver om de tause Strande,og Millioner Sølverkjerter lue,og Rummet straaler som en Tempelbue,og himmelsk Kjøling vifter om din Pande —

O, lad da Farten kjækt fra Jorden stande!Hvad Tanken aner, skal den henrykt skue,og svæve atter ned, lig Noahs Due,med Trøstens Olieblad fra Fredens Lunde.

I Solens Glød maae Døgnets Kræfter gjære,og svulme stolt i tryllende Gestalter,og atter slukkes med de kvalte Flammer;

men Livet, der fra Evigheden stammer,skal stige luttret fra det slukte Alter,en hellig Offerdamp, mod Hjemmets Sfære.

(J. Welhaven.)

144

Når natten svever om de tause Strande,og millioner Sølverkjerter lue,og rommet stråler som en Tempelbue,og himmelsk kjøling vifter om din panne —

O, la da farten kjekt fra jorden stande!Hva tanken aner, skal den henrykt skue,og svæve atter ned, lig Noahs due,med Trøstens Olieblad fra Fredens Lunde.

I Solens glød må Døgnets krefter gjære,og svulme stolt i tryllende gestalter,og atter slukkes med de kvalte flammer;

men livet, der fra evigheten stammer,skal stige lutret fra det slukte alter,en hellig Offerdamp, mot Hjemmets sfære.

(J. Welhaven.)