106

Kom med Laurbærkrandsen hid!Nu er Skjaldens ædle Pandekold og hvid.Gylden Regn af Laurbærbladekan ei ham nu mere skade,om hans Gravlige til dens sorte Randeoverdyngedes deraf.

Nu, da han er bleven Leer,er det Tiden, at den seneRetfærd skeer;Døden faaer sin Laurbærkroning,107Livets Smerte sin Forsoning.Verdens Dombytter sine grebne Stenenu til gyldne Frugter om.

Nu, da Skjalden ligger Liig,er Triumfens Time runden.Laurer sigmellem Tornens Grene blande,som sig bored i hans Pande.Paa hans Gravlægges nu en blomstomvundenefeukrandset Thyrsusstav.

Om en Stund sin sorte TopGraven over Muld vil skydesagte op.Den er Ærestemplets Tinde,som skal gjemme Skjaldens Minde.I sin NødNorge kan sin Skjald kun bydePantheonet i sit Skjød.

Men fra hver en Mund, som kvadom hans “Elskede blandt Lande,“er et Bladviftet hen, at strøe de Veie,Aanden gaaer fra Gravens Leietil sin Fred,langs ad elysinske Strande,under Laurers Dunkelhed.

Og om tvende Ugre vilGraven fuld af Blomster dækkes.Lyt da til,108skal du med forbauset ØreAagots søde Vise høre,sjungen afKlokker, som af Vinden vækkestil en Sang paa Skjaldens Grav.

(H. Wergeland.)

106

Kom med laurbærkransen hit!Nå er Skjaldens edle pannekald og hvit.Gylden Regn av Laurbærbladekan ei ham nå mer skade,om hans gravlike til dens sorte Randeoverdyngedes derav.

Nå, da han er blitt Leer,er det tiden, at den seneRettferd skeer;Døden får sin Laurbærkroning,107Livets smerte sin forsoning.Verdens dombytter sine grepne Steinernå til gyldne frukter om.

Nå, da Skjalden ligger lik,er Triumfens time runden.Laurer segmellom Tornens grener blande,som seg boret i hans panne.På hans gravlegges nå en blomstomvundenefeukrandset Thyrsusstav.

Om en stund sin sorte toppGraven over Muld vil skydesakte opp.Den er Ærestemplets Tinde,som skal gjemme Skjaldens Minde.I sin nødNorge kan sin Skjald kun byPantheonet i sitt Skjød.

Men fra hver en munn, som kvadom hans “Elskede blant land,“er et bladviftet hen, å strø de Veie,Aanden går fra Gravens leietil sin fred,langs ad elysinske Strande,under Laurers dunkelhet.

Og om tvende Ugre vilGraven full av blomster dekkes.Lyt da til,108skal du med forbauset øreAagots søte vise høre,sjungen avKlokker, som av vinden vekkestil en sang på Skjaldens Grav.

(H. Wergeland.)