7. Forbi.
Et rædsomt Ord paa Jorden lyder,o alt for tidt det høre vi!Forgjængelighed det os tyder,naar vi fortvivlede udbryder:forbi, forbi!
Mens Ungdomsrosen end os smykker,fremstaaer i herlig Fantast99saa mangen Plan, som os henrykker; =snart spotte os dens brudte Stykker:forbi, forbi!
Vi troe os stærke, troe os trygge,vi troe os vise, troe os frie;ak, det, hvorpaa vi monne bygge,henfarer som den tomme Skyggeforbi, forbi!
Vi troe paa Lykkens favre Miner,bedaares af dens Trylleri;den svinder, og paa dens Ruineret Spøgelse imod os griner:forbi, forbi!
En Vennekreds vi om os mene;men lad først Himlen skyfuld bli'e,forvandlet er den hele Scene,vi jamre midt i Natten ene:forbi, forbi!
Vi Kjærlighedens Rose findersaa fuld og skjøn paa Livets Sti;ak, Stormen kommer = den forsvinder;vi klage medens Taaren rinder:forbi, forbi!
Om Haabet vil os Blomster plukke,ak, alt for kort dem skue vi;snart deres spæde Kalk de lukke,og grusomt skuffede vi sukke:forbi, forbi!
Den mindste Gnist af Fryd sig listeri Hjertet ind, hendøer deri;100den sidste Blomst vort Livstræ mister,og Hjertet sukker mens det brister:forbi, forbi!
O Held os, naar fra Jorderigeden trætte Aand henflyver fri!Først da tør den Ulykkeligeforuden Suk og Taare sige:forbi, forbi!
(H. A. Bjerregaard.)
7. Forbi.
Et rædsomt ord på jorden lyder,o alt for titt det hører vi!Forgjengelighet det oss tyder,når vi fortvivlede utbryter:forbi, forbi!
Mens Ungdomsrosen enn oss smykker,fremstår i herlig fantast99så mangen plan, som oss henrykker; =snart spotte oss dens brutte stykker:forbi, forbi!
Vi tror oss sterke, troe oss trygge,vi tror oss vise, troe oss frie;ak, det, hvorpå vi monne bygge,henfarer som den tomme skyggeforbi, forbi!
Vi tror på Lykkens fagre miner,bedåres av dens trylleri;den svinner, og på dens ruineret spøkelse imot oss griner:forbi, forbi!
En vennekrets vi om oss mene;men la først Himlen skyfull bli'e,forvandlet er den hele scene,vi jamrer midt i natten ene:forbi, forbi!
Vi kjærlighetens Rose finnerså full og skjønn på Livets sti;ak, Stormen kommer = den forsvinner;vi klager mens tåren rinner:forbi, forbi!
Om Haabet vil oss blomster plukke,ak, alt for kort dem skue vi;snart deres spede kalk de lukker,og grusomt skuffet vi sukke:forbi, forbi!
Den minste gnist av fryd seg listeri Hjertet inn, hendøer deri;100den siste blomst vårt livstre mister,og Hjertet sukker mens det brister:forbi, forbi!
O Held oss, når fra Jorderigeden trette Aand henflyver fri!Først da tør den Ulykkeligeforuten sukk og tåre si:forbi, forbi!
(H. A. Bjerregaard.)