35. Duet.
Lene. Hvordan! — sit Barn at rivefra Moderbrystet hen,og det til Priis at give,siig, er det Ret, min Ven?
Jacob. Naar Armod os omspænderog Børn forlange Brød,45naar Trang, hvor jeg mig vender,spaaer Undergang og Død? ...
Lene. Det bør vort Mod opgløde,os give Kraft og Lyst.
Jacob. Naar Mangel Barnets Fødeborttørrer i dit Bryst? ...
Lene. Seer Du ei Himlens Fuglesin Føde daglig faae,hvi skal Algodhed skjulesin Haand for dine Smaa?
Jacob. Der skeer ei Under, Lene;os truer Hunger, Død;dit Suk kun rammer Stene;de skaffe intet Brød.
Lene. Mit Barn, mit Haab, min Glæde —
Jacob. Du frelse skal fra Nød.
Lene. Og Pligten overtræde —
Jacob. Mit Forsæt Pligten bød.
Lene. O Gud! hvad skal jeg gjøre?
Jacob. Du skal en Fader høre.
(E. Falsen. Af ”Dragedukken.”)
35. Dugd.
Lene. Hvordan! — sitt barn å rivefra Moderbrystet hen,og det til pris å gi,si, er det rett, min venn?
Jacob. Når armod oss omspænderog barn forlange brød,45når trang, hvor jeg meg vender,spår undergang og død? ...
Lene. Det bør vårt mot opgløde,oss gi kraft og lyst.
Jacob. Når mangel Barnets fødeborttørrer i ditt bryst? ...
Lene. Ser Du ei Himlens fuglersin føde daglig få,hvi skal Algodhed skjulesin hånd for dine Smaa?
Jacob. Der skeer ei under, Lene;oss truer hunger, død;ditt sukk kun rammer Steiner;de skaffer intet brød.
Lene. Mitt barn, mitt håp, min glede —
Jacob. Du frelse skal fra nød.
Lene. Og plikten overtre —
Jacob. Mitt forsett plikten bød.
Lene. O Gud! hva skal jeg gjøre?
Jacob. Du skal en far høre.
(E. Falsen. Av ”Dragedukken.”)