34. Arie.
I Haven gik Signe en Rose at faae;til Festen den hende skal smykke;men Torne i Baghold ved Roserne laae,for silkeblød Finger at stikke.
“Hvi vover min Signe med Tornene Dyst?”Den Terne begyndte at mukke.“Se, Rosen skal pryde skjøn Jomfrues Bryst;os Andre det bør den at plukke.”
Men Signelils Fader var ædel som god.(Dyd fordum gav Adel i Norden)Tungsindig hun fritter: “Hvi deles vor Lodi ulige Skaaler paa Jorden?”
Og Gubben han glatter det snehvide Haar,en Taare flød ned af hans Kinder:“Tidt blændes vort Øie af udvortes Kaar,mens Glæden fra Hjerterne rinder.”
“Se Fyrster sig vaande paa Ederduun blød,de stinges af martrende Pile;men Armod paa Straaleiet glemmer sin Nød,naar Uskyld betrygger dens Hvile.”
(E. Falsen. Sang af Lene i “Dragedukken.”)
34. Arie.
I hagen gikk Signe en Rose å få;til festen den henne skal smykke;men torner i bakhold ved rosene lå,for silkebløt finger å stikke.
“Hvi vover min Signe med tornene dyst?”Den Terne begynte å mukke.“Se, Rosen skal pryde skjønn Jomfrues bryst;oss andre det bør den å plukke.”
Men Signelils far var edel som god.(Dyd fordum ga adel i Norden)Tungsindig hun fritter: “Hvi deles vår Lodi ulige skåler på jorden?”
Og Gubben han glatter det snehvide hår,en tåre fløt ned av hans kinner:“Titt blendes vårt Øye av utvortes kår,mens gleden fra hjertene rinner.”
“Se Fyrster seg vånde på ederdun bløt,de stinges av martrende Pile;men armod på stråleiet glemmer sin nød,når uskyld betrygger dens hvile.”
(E. Falsen. Sang av Lene i “Dragedukken.”)